Circle line | |
---|---|
Overblik | |
Type | Delvis under jorden |
System | London Underground |
Antal stationer | 36 |
Passagertal | 114,6 millioner (2011-12)[a][1] |
Farve på kort | Gul |
Website | tfl.gov.uk |
Drift | |
Åbnet | Infrastruktur åbnet i etaper mellem 1863 og 1884, vist som en separat bane på netværkskortet fra 1949. |
Depot(er) | Hammersmith |
Rullende materiel | S7-materiel (7 vogne pr. togsæt) |
Teknisk | |
Strækningslængde | 27 km |
Sporvidde | 1435 mm |
Circle line er en London Underground-rute i en spiralform, der kører fra Hammersmith til Edgware Road og derefter i et loop en gang rundt om det centrale London og tilbage til Edgware Road. Jernbanen er under terræn på den centrale strækning og i loopet øst for Paddingdon og, modsat Londons dybtliggende tube-baner, er jernbanetunnellerne beliggende lige under overfladen og er af en størrelse svarende til de britiske fjernbaner. Banen er farvet gul på netværkskortet og de 27 km betjener 36 stationer, inklusive hovedparten af Londons fjerntogsterminaler. Størstedelen af ruten og alle stationerne deles med District, Hammersmith & City og/eller Metropolitan lines. Circle line og Hammersmith & City line har til sammen over 114 million rejsende hvert år. 21 af de 36 stationer er under jorden.
Den første strækning åbnede i 1863, da Metropolitan Railway åbnede verdens første undergrundsbane mellem Paddington og Farringdon med trævogne og damplokomotiver. Samme år anbefalede en rapport fra en undersøgelseskomité en "indre cirkel" af jernbaner for at forbinde Londons jernbaneterminaler, og Metropolitan District Railway (almindeligt kendt som District Railway) blev dannet det næste år for at bygge den sydlige del af banen. Grundet en konflikt mellem de to selskaber blev den indre cirkel først fuldendt i oktober 1884. Banen blev elektrificeret i 1905, og i juli 1933 blev de to selskabet sammenlagt, da London Passenger Transport Board blev dannet. I 1949 blev Circle line vist på et London Underground-kort for første gang. I december 2009 blev den cirkulære rute rundt om Londons centrum på nordsiden af Themsen afbrudt ved Edgware Road og forlænget mod vest, for at blive en spiral, der betjener Hammersmith.
Signalsystemet bliver opgraderet og C-materiel er for nylig blevet erstattet af det nye 7-vogns S7-materiel i et program, der var fuldendt i 2015.
Fodnotefejl: <ref>
-tags eksisterer for en gruppe betegnet "lower-alpha", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="lower-alpha"}}, eller et afsluttende </ref>
-tag mangler