Clement Attlee

The Right Honourable Clement Attlee 1. jarl Attlee
Premierminister i det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
Embedsperiode 26. juli 1945 – 26. oktober 1951
Monark	George 6.
Foregående	Winston Churchill
Efterfulgt af	Winston Churchill
Personlige detaljer
Født	3. januar 1883 Putney, Storbritannien
Død	8. oktober 1967 (84 år) Westminster Hospital, Storbritannien
Dødsårsag	Lungebetændelse
Gravsted	Westminster Abbey
Politisk parti	Labour Party
Ægtefælle	Violet Attlee (fra 1922)
Børn	Janet Helen Shipton, Martin Attlee, 2nd Earl Attlee, Felicity Ann Attlee, Alison Elizabeth Attlee
Mor	Ellen Bravery Watson
Far	Henry Attlee
Søskende	Thomas Simons Attlee, Bernard Henry Bravery Attlee
Uddannelses­sted	City Law School Haileybury and Imperial Service College University College, Oxford
Beskæftigelse	Professor, diplomat, politiker
Medlem af	Royal Society
Arbejdsgiver	London School of Economics
Religion	Agnosticisme
Udmærkelser	Ridder af Hosebåndsordenen (1956) *Fellow of the Royal Society (1947) *Companion of Honour (1945) *Sejrsmedaljen *1914–15 Star *British War Medal *Fortjenstordenen (1951)
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Clement Richard Attlee (født 3. januar 1883, død 8. oktober 1967), var en britisk politiker, labourleder samt premierminister fra 1945 til 1951.

Attlee var født i London og havde til forskel fra de fleste andre labourledere en middelklassebaggrund. Han studerede i Oxford og blev tidligt socialt engageret. Under første verdenskrig var han bl.a. med ved Gallipoli og ved fronten i Frankrig. Han opnåede rang af major.

I 1922 blev Attlee valgt til Underhuset i en kreds i Østlondon. Han havde ministerposter i mellemkrigstidens labourregeringer og blev i 1935 formand for Labour. Han var under anden verdenskrig en loyal vicepremierminister under Churchill i den nationale samlingsregering.

I 1945 blev Attlee premierminister efter Labours jordskredssejr ved parlamentsvalget. Hans første embedshandling var at overtage Churchills rolle som britisk forhandligsleder på Potsdam-konferencen. Labourregeringen indførte den moderne velfærdsstat med en omfattende reform af social- og sundhedssystemet. Samtidig gennemførtes en omfattende nationalisering af store samfundsområder, herunder Bank of England, kulminer, stålindustri, elektricitet, gas, telefonvæsen og jernbaner.

Også en stor del af afkoloniseringen af det britiske imperium fandt sted i denne periode. Der opstod nye stater som Indien, Pakistan, Burma og Sri Lanka.

Den kolde krig opstod også i denne periode, og her stod Attlee sammen med sin udenrigsminister Ernest Bevin last og brast med USA og den øvrige vestlige verden og var med til at grundlægge NATO.

Labour genvandt et snævert flertal i Underhuset i 1950, men tabte i 1951 valget til De Konservative, og Attlee måtte gå af. Han ledede Labour indtil 1955, hvor han trådte tilbage. Clement Attlee blev adlet, forlod Underhuset og indtog et sæde i Overhuset, hvoraf han var medlem til sin død i 1967.