Clint Eastwood | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Clinton Eastwood, Jr. |
Født | Clinton Eastwood 31. maj 1930 (94 år) San Francisco, Californien, USA |
Nationalitet | Amerikansk |
Religion | Deisme, ateisme, buddhisme |
Politisk parti | Republikanske parti, Libertarianske Parti |
Ægtefælle | Maggie Johnson (1953–84) Dina Ruiz (1996–2014) |
Partner | Sondra Locke (1975–1989) Frances Fisher (1990–1995) |
Børn | med Roxanne Tunis: –Kimber Eastwood (f. 1964) med Johnson: –Kyle Eastwood (f. 1968) –Alison Eastwood (f. 1972) med Jacelyn Reeves: –Scott Eastwood (f. 1986) –Kathryn Eastwood (f. 1988) med Fisher: –Francesca Eastwood (f. 1993) med Dina: –Morgan Eastwood (f. 1996) |
Uddannelsessted | Los Angeles City College, Seattle University, Oakland Technical High School, Piedmont High School |
Beskæftigelse | Skuespiller instruktør producer komponist forretningsmand politiker |
Aktive år | 1955– |
Filmografi | Clint Eastwoods filmografi |
Nomineringer og priser | |
Nomineringer | Oscar for bedste film (17. februar 1993, 27. januar 2004, 25. januar 2005, 23. januar 2007, 15. januar 2015) Oscar for bedste instruktør (17. februar 1993, 27. januar 2004, 25. januar 2005, 23. januar 2007) Oscar for bedste mandlige hovedrolle (17. februar 1993, 25. januar 2005) European Film Award for bedste ikke-europæiske film (2003) med flere |
Udmærkelser | Golden Globe (1989) Oscar for bedste film (1992, 2004) Oscar for bedste instruktør (1992, 2004) Kommandør af Æreslegionen (2007) Directors Guild of America Award med flere |
Oscars | |
Oscar for bedste instruktør 1992 De nådesløse 2004 Million Dollar Baby Oscar for bedste film 1992 De nådesløse 2004 Million Dollar Baby 1994 Irving G. Thalberg Memorial Award | |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Clinton "Clint" Eastwood Jr. (født 31. maj 1930) er en amerikansk skuespiller, filminstruktør, musiker og producer. Eastwood brød igennem som western-skuespiller i 1960'erne i tv-serien Rawhide, og han slog for alvor igennem som Manden uden navn i Sergio Leones spaghettiwesternfilm i Dollar-trilogien i 1960'erne, og herefter som antihelten Harry Callahan i de fem Dirty Harry-film i 1970'erne og 1980'erne. Disse roller, blandt mange andre, har gjort Eastwood til et kulturelt ikon for maskulinitet.[1][2] Hans hæderesbevisninger inkluderer fire Academy Awards, fire Golden Globe Awards, tre César Awards og en AFI Life Achievement Award.
Eastwood har været nomineret til Best Actor, og han har vundet Best Director og Best Picture for sin westernfilm De nådesløse[3] (1992) og sportsdramaet Million Dollar Baby (2004). Hans største kommercielle succes var eventyrkomedien Every Which Way but Loose (1978) og aktionkomedie-efterfølgeren Any Which Way You Can (1980).[4] Andre populære Eastwood-film inkluderer westernfilmene Hang 'Em High (1968) og Pale Rider (1985), aktion-krigsfilmen Ørneborgen (film) (1968), fængselsfilmen Flugten fra Alcatraz (1979), krigsfilmen Elitesoldaten (1986), aktionfilmen Lige på kornet (1993) og det romantiske drama The Bridges of Madison County (1995). Hans senere værker inkluderer Gran Torino (2008), The Mule (2018),og Cry Macho (2021). Siden 1967 har Eastwoods firma Malpaso Productions produceret alle, undtagen fire, af hans amerikansk film.
Udover at have instrueret mange film med sig selv i hovedrollen, så har Eastwood også instrueret film hvor han ikke optrådte, herunder mysteriedramaet Mystic River (2003) og krigsfilmen Letters from Iwo Jima (2006), for hvilken han modtog nomineringer til Academy Award nominations, dramaet Changeling (2008) og den biografiske sportsfilm Invictus (2009). Krigsdramaet American Sniper (2014) satte en rekord for bedst sælgende film for en præmiere i januar måned og ligeledes den bedste premiere nogensinde for en Eastwood film.
I 1986 blev Eastwood valgt som borgmester for Carmel-by-the-Sea, Californien, hvor han besad embedet i 2 år. I 2000 modtog Eastwood den italienske Filmfestivalen i Venedigs pris Guldløven, der ærede hans livslange præstation. Han har ligeledes modtaget to af Frankrigs højeste civile æresprise; han blev kommandørkaptajn i Ordre des Arts et des Lettres i 1994, og i 2007 modtog han Æreslegionens medalje.