Columbo | |
---|---|
Information | |
Genre | Krimi |
Skabt af | Richard Levison William Link |
Skrevet af | William Link, Richard Levinson |
Medvirkende | Peter Falk |
Spilletid | ca. 70-90 minutter |
Originalsprog | Engelsk |
Sæsoner og afsnit | |
Antal sæsoner | 10 |
Antal afsnit | 69, inkluderet 2 pilotafsnit |
Produktion | |
Produktionsselskab | Universal Pictures |
Location | Los Angeles |
Produktionsland | USA |
Producent | William Link, Richard Levinson |
Produktionsleder | Philip Saltzman |
Udsendt | |
Oprindelig sendt | 1968 (pilot), 1971 til 2003 |
Sendt | DR1 |
Musik | |
Komponist | Gil Mellé, James Di Pasquale, Henry Mancini, Ken Jordan, John Cacavas med flere |
Links | |
Columbo på IMDb (engelsk) | |
Columbo i DFI's filmdatabase | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Columbo er en amerikansk tv-serie i samlet 69 episoder med hovedparten produceret i 1970'erne. Serien består af afsluttede kriminalhistorier med den lurvede kriminaloverbetjent Columbo fra Los Angeles som detektiven, der opklarer mordhistorien. Opbygningen af episoderne afviger fra den, der kendes fra de fleste kriminalhistorier, idet seerne overværer mordet i episodens indledning. Dermed får man mere fokus på Columbos metode i arbejdet med at opklare forbrydelsen, mens man i andre kriminalhistorier søger at opklare gåden sammen med detektiven. Figuren Columbo er blevet spillet af flere skuespillere, men Peter Falk er blevet den i særklasse mest kendte og ham, der har optrådt i de officielle Columbo-episoder.
Serien blev overordentlig populær i mange lande, herunder Danmark, hvor serien i 1970'erne indgik i repertoiret for lørdagsunderholdningen i DR. Den er blevet genudsendt i nyere tid samtidig med, at episoderne, der blev lavet i 1980'erne og senere er blevet udsendt.