Copenhagen Business School

Denne artikel omhandler en uddannelsesinstitution i København. For andre betydninger af CBS, se CBS.
Copenhagen Business School
Logo CopenhagenBusinessSchool
Grundlagt1917 (1917)
StedDanmark Frederiksberg, Danmark
Studerende20.843 (2021)[1]

- (3.673 internationale)

- (199 ph.d.-studerende)
Ansatte2313 (2021)[1]
Akademisk personale820 (fuld tid), 774 (deltid)
Administrativt personale710
Budget1.469 mio. kr. (2021) [2]
Adm. direktør/ RektorInger Askehave (konst.), fra juni 2024 Peter Møllgaard
FormandTorben Möger Pedersen
Motto"Where University Means Business"
Webstedwww.cbs.dk

Copenhagen Business School[3] forkortet CBS (tidligere Handelshøjskolen i København) er et dansk universitet, som blev oprettet som privat institution i 1917 af Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse (FUHU). Dette gør det til landets tredjeældste universitet, kun overgået af DTU og KU . Handelshøjskolen blev i 1965 en del af det nationale uddannelsessystem og reguleres i dag af Universitetsloven fra 2003 som landets eneste selvstændige merkantile universitet. CBS' øverste leder er rektor, der er ansat af en bestyrelse med eksternt flertal.

Universitetet har cirka 20.000 studerende, heraf op mod 1.000 udvekslingsstuderende, og over 2.000 medarbejdere (pr. 2021). Dette gør CBS til det fjerdestørste danske universitet efter KU, AU og SDU. Universitetet var tidligere opdelt i to fakulteter: Det erhvervsøkonomiske Fakultet og Fakultetet for Sprog, Kommunikation og Kultur, men overgik den 1. januar 2007 til en monofakultær struktur.

CBS tilbyder både fuldtids- og deltidsuddannelser. Som heltidsstuderende kan man blive bachelor, kandidat og ph.d. Derudover har man mulighed for at videreuddanne sig sideløbende med sit erhvervsarbejde ved at læse HD eller ED. Og endelig kan man tage lederuddannelser, mastergrader og executive-uddannelser.

Universitetet har hjemme i bygninger på Frederiksberg: Solbjerg Plads, i Dalgas Have, Kilen, Howitzvej, ved Flintholm Station, Graduate House og Porcelænshaven. CBS Bibliotek på Solbjerg Plads servicerer universitetets ansatte og studerende, men er også åbent for offentligheden. Nogle dele er dog reserveret for ansatte og studerende.

CBS har en kanal på YouTube.[4] CBS vil bruge kunstig intelligens i undervisning.[5]

  1. ^ a b Nøgletal, rapporter og regler | CBS - Copenhagen Business School
  2. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 20. oktober 2016. Hentet 7. juni 2017.
  3. ^ "CBS' Vedtægter" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 8. august 2016. Hentet 6. maj 2016.
  4. ^ Inden du fortsætter til YouTube
  5. ^ CBS forbyder kunstig intelligens til eksamen. Men vil bruge den i undervisningen (dateret d. 2. februar 2023) på berlingske.dk

Developed by StudentB