County Limerick (Irsk: Contae Luimnigh) er et county i Republikken Irland, hvor det ligger i provinsen Munster. County Limerick omfatter et areal på 2.686 km² med en samlet befolkning på 183.863 (2006). Det administrative county-center ligger i byen Limerick.
Floden Shannon løber gennem byen Limerick og ud i Atlanterhavet. Limerick by administreres separat som countydistriktet Limerick.
Omkring byen Limerick strækker der sig et vidtløbende fladland på en sandstensryg, nogen steder også af vulkanske sten som trachyt og basalt. I vest er der plateauer af kalk og aandsten med tørvemoser og hede, mens de østlige og sydøstlige dele er præget af højlandene Slievefelim, Galty Montains og Ballyhoura Hills.