Curia Hostilia

Curia Hostilia

Curia Hostilia i rødt med diagram over det republikanske Comitium
Curia Hostilia Placering af Curia Hostilia i Rom
Beliggenhed	Regio VIII Forum Romanum
Koordinater	41°53′35″N 12°29′07″Ø / 41.89306°N 12.48528°Ø / 41.89306; 12.48528
Type	Regeringsbygning
Historie
Opført af	Tullus Hostilius
Opført	7. århundrede f.Kr

Curia Hostilia var et af de oprindelige senatshuse eller "curiae" under den Romerske Republik. Bygningen har sit navn at have sit navn efter Tullus Hostilius (den tredje romerske konge), som menes at have bygget bygningen.

Bygningen menes at være begyndt som et tempel, hvor de krigsførende stammer lagde deres våben under Romulus' regeringstid (ca. 771-717 f.Kr.). I det tidlige Romerske Kongerige blev templet brugt af senatorer, der fungerede som et råd for kongen. Tullus Hostilius (673-641 f.Kr.)^[1] menes at have erstattet den oprindelige struktur efter en brand, der ødelagde det omdannede tempel. Det kan have haft historisk betydning som stedet for en etruskisk mundus og alter. Lapis Niger, en række store sorte marmorplader, blev placeret over alteret (kendt som Volcanal), hvor en række monumenter blev fundet modsat Rostra. Denne curia blev udvidet i 80 f.Kr. af Lucius Cornelius Sulla under hans renovering af comitium. Bygningen brændte ned i 52 f.Kr., da tilhængere af den myrdede Publius Clodius Pulcher brugte den som et bål til at kremerer hans lig.

Bygningen bestod af et større indre rum hvor Senatet mødtes, af secretarium senatus, en mødesal specielt for senatorer, desuden chalcidicum, søjlehallen foran forsamlingsrummet. Sulla udvidede det som diktator 80 f.Kr. Sandsynligvis lå bygningen nord for Comitium.

Curia Hostilia var stedet for den lovstridige henrettelse af demagogen Lucius Appulejus Saturninus og hans tilhængere

1. ^ Livy, History of Rome, i. 30.