DBU Pokalen | |
---|---|
Land(e) | Danmark |
Etableret | 1954 |
Første sæson | 1954-55 |
Antal hold | 108 |
International turnering | UEFA Europa League |
Nuværende mestre | Silkeborg IF (2. titel) (2023-24) |
Flest mesterskaber | AGF & F.C. København (9 titler) |
Tv-partnere | TV3 Sport DR |
Hjemmeside | Oddset Pokalen |
DBU Pokalen 2024-25 |
DBU Pokalen[1] (eller blot pokalturneringen), er en årlig dansk fodboldturnering arrangeret af DBU. Turneringen afvikles efter cup-princippet, og vinderen af turneringen er danske pokalmestre.
DBU oprettede allerede i 1940 en landsdækkende pokalturnering, Danmarkspokalturneringen. Turneringen blev dog kun afviklet én gang. De efterfølgende udgaver af turneringen blev aflyst på grund af anden verdenskrig.
DBUs Landspokalturnering har været afholdt hvert år siden 1955, og pokalfinalen spilles normalt på Kristi Himmelfartsdag. Finalerne i 2006 og 2014 blev dog spillet dagen før store bededag. Efter pokalfinalen kårer de tilstedeværende sportsjournalister kampens pokalfighter.
I 2025 spilles finalen på Brøndby Stadion og i 2026 i Parken.[2]
AGF og F.C. København er med ni sejre hver de hold, der har vundet flest pokaltitler. AaB, F.C. København og AGF deler med 13 finaler hver, rekorden for flest finaleoptrædener.[3]