Den Tyske Demokratiske Republik Deutsche Demokratische Republik | |||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Folkerepublik | |||||||||
1949–1990 | |||||||||
Motto: "Proletarier aller Länder, vereinigt Euch!" | |||||||||
Nationalmelodi: Auferstanden aus Ruinen (Genopstået af Ruiner) | |||||||||
Hovedstad | Østberlin 52°31′N 13°24′Ø / 52.517°N 13.400°Ø | ||||||||
Sprog | Tysk | ||||||||
Regeringsform | Socialistisk republik | ||||||||
Formand for statsrådet | |||||||||
• 1949–1960 | Wilhelm Pieck | ||||||||
• 1960–1973 | Walter Ulbricht | ||||||||
• 1973–1976 | Willi Stoph | ||||||||
• 1976–1989 | Erich Honecker | ||||||||
• 1989 | Egon Krenz | ||||||||
• 1989–1990 | Manfred Gerlach | ||||||||
• 1990 | Sabine Bergmann-Pohl | ||||||||
Premierminister | |||||||||
• 1949–1964 | Otto Grotewohl | ||||||||
• 1964–1973 | Willi Stoph | ||||||||
• 1973–1976 | Horst Sindermann | ||||||||
• 1976–1989 | Willi Stoph | ||||||||
• 1989–1990 | Hans Modrow | ||||||||
• 1990 | Lothar de Maizière | ||||||||
Lovgivende forsamling | Volkskammer | ||||||||
Historisk periode | Kolde krig | ||||||||
7. oktober 1949 | |||||||||
25. september 1990 | |||||||||
3. oktober 1990 | |||||||||
Areal | |||||||||
• 2. oktober 1990 | 108.333 km² | ||||||||
Befolkning | |||||||||
• Anslået 2. oktober 1990 | 16.028.000 | ||||||||
• Tæthed | 148 /km² | ||||||||
Valuta | Mark der DDR (uofficelt omtalt som DDR-Mark eller Ostmark) | ||||||||
Internetdomæne | .dd | ||||||||
Telefonkode | +37 | ||||||||
ISO 3166-kode | DD, DDR, 278 | ||||||||
| |||||||||
1 Selvom .dd var reserveret som ISO kode for Østtyskland, blev det ikke tilføjet internetnavnerummet før staten blev opløst. | |||||||||
2 Landekode 37 blev nedlagt i foråret 1992. Nummerrækken blev underopdelt og reallokeret mellem de tidligere sovjetstater. |
Den Tyske Demokratiske Republik, forkortet DDR fra tysk: Deutsche Demokratische Republik, eller (uofficielt/ikke-anerkendende) Østtyskland, var en tysk stat, der eksisterede fra 1949 til 1990. Den bestod af de nuværende tyske delstater Mecklenburg-Vorpommern, Brandenburg, Sachsen-Anhalt, Sachsen, Thüringen samt den østlige del af Berlin, hvor sidstnævnte fungerede som hovedstad for DDR, under den mere formelle betegnelse '[[Berlin, Hauptstadt der DDR]', eller kort 'Berlin'.
DDR blev oprettet 7. oktober 1949 i den del af Tyskland, som Sovjetunionen efter aftale med de vestlige allierede (USA, Storbritannien og Frankrig) havde besat efter anden verdenskrig. Tidligere samme år, nemlig 23. maj 1949, var Forbundsrepublikken Tyskland, BRD (Vesttyskland), blevet oprettet i de vestlige besættelseszoner. Forud for oprettelsen af de to stater gik bl.a. en møntreform, som ensidigt gennemførtes i de vest-allieredes besættelseszoner 20. juni 1948, hvor Reichsmarken erstattedes af D-mark. På Potsdamkonferencen var de allierede enige om bl.a. Tysklands opdeling, afmilitarisering og at Tyskland skulle betale krigsskade-erstatninger. Efter den tyske overgivelse ændrede de vest-allierede politik i lyset af den begyndende kolde krig.
DDR var officielt en demokratisk flerpartistat, men i praksis var det partiet Sozialistische Einheitspartei Deutschlands (SED) der bestemte.[1] Ved DDR's forfatning af 1968 blev partiets lederskab skrevet ind i forfatningens artikel 1.[2] DDR var til det sidste efter egen opfattelse en demokratisk republik med frie og uafhængige valg. Først i 1973 blev landet anerkendt af Vesttyskland og en række andre vestlige lande, mens det fra begyndelsen var anerkendt af hele Østblokken. Dette skyldtes primært, at Vesttyskland - som mente at repræsentere alle dele af Tyskland, og som ikke anerkendte Oder-Neisse-linjen som Tysklands østgrænse - indtil 1973 opfattede det som en uvenlig handling, hvis andre stater anerkendte DDR.
Under den kolde krig var DDR medlem af Warszawapagten. Både landets geografiske placering som frontlinjestat og det betydelige antal sovjetiske tropper i staten, gjorde DDR central for Warszawapagtens militære strategier overfor Vesten og omvendt,[3][4]
DDR blev indlemmet i Forbundsrepublikken Tyskland 1990 efter længere tids uro i de østeuropæiske befolkninger samt Michail Gorbatjovs undsigelse af Brezjnevdoktrinen. Udløsende faktor for indlemmelsen var Berlinmurens fald den 9. november 1989. I Tyskland i dag benævnes det tidligere DDR som 'de nye forbundslande'. Land er i dette tilfælde det tyske ord for en tysk delstat. De statsligt ejede virksomheder blev lagt under Treuhandanstalt, hvis formål var at privatisere virksomhederne eller at sælge aktiverne.[5] Siden genforeningen har forbundsregeringen brugt mere end 100 milliarder kroner om året på at få det tidligere DDR på fode igen.
Indbyggertallet var faldet fra 18.388.000 i 1950 til 16.028.000 den 2. oktober 1990.[6] Indbyggertallet var i 2022 14 millioner i det område, der havde udgjort DDR.[7]