DKW

Dampf Kraft Wagen
Virksomhedsinformation
SelskabsformAktieselskab Rediger på Wikidata
BrancheBilindustri Rediger på Wikidata
Skæbnefusioneret ind i Auto Union i 1932; mærket ophørt i 1969
EfterfølgerAuto Union AG (1932–1969)
Audi NSU Auto Union AG (1969–1985)
Audi AG (1985–i dag)
Grundlagt1916 Rediger på Wikidata
GrundlæggerJørgen Skafte Rasmussen Rediger på Wikidata
EtableringsstedChemnitz, Sachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
Opløst1966 Rediger på Wikidata
HovedsædeZschopau (1906–1932)
Chemnitz (1932–1949)
Ingolstadt (1949–1969)
NøglepersonerDr Jørgen Skafte Rasmussen, grundlægger af DKW[1]
ProdukterBiler, motorcykler
Organisation
EjerVolkswagen Rediger på Wikidata
ModerselskabAuto Union Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

DKW (Dampf-Kraft-Wagen (dansk: "Damp-Kraft-Vogn"), også Deutsche Kinder-Wagen (dansk: "Tysk Børne-Vogn"), Das-Kleine-Wunder (dansk: "Det lille vidunder") eller Des-Knaben-Wunsch (dansk: "Drengens ønske")) er et tidligere tysk varemærke, der primært blev anvendt for tyske biler og motorcykler. DKW var et af de fire selskaber, der i 1932 sluttede sig sammen i Auto Union, forløberen for det moderne Audi.[2]

Virksomheden blev grundlagt i 1916 i byen Zschopau i Sachsen af den danske ingeniør Jørgen Skafte Rasmussen (1878−1964) for at producere udstyr til dampkedler og dampmaskiner. Samme år forsøgte Skafte Rasmussen også at producere en dampdrevet bil, kaldet DKW.[3] Den dampdrevne bil blev ingen succes, men i 1919 producerede han en lille legetøjs to-taktsmotor, der blev solgt under navnet Des Knabens Wunsch (dansk: "Drengens Ønske"). En lettere ændret udgave af motoren blev bygget til små, og senere større, motorcykler, der blev solgt som Das Kleine Wunder (dansk: "Det Lille Vidunder"). Initialerne lagde grunden til mærket DKW. I slutningen af 1920’erne var DKW verdens største motorcykelproducent.

DKW begyndte i 1928 at fremstille biler med totaktsmotorer. Virksomheden fusionerede i 1932 med Audi, Horch og Wanderer og dannede Auto Union,[3] der som logo havde fire ringe (en ring for hvert bilmærke). Efter afslutningen af 2. verdenskrig flyttede DKW produktionen til Vesttyskland. Den oprindelige fabrik i Sachsen blev nationaliseret og blev til motorcykelproducenten MZ.[1] Auto Union blev i 1957 købt af Daimler-Benz, der i 1964 solgte Auto Union videre til Volkswagen Group.

Den sidste tyskbyggede bil under DKW-mærket var F102, der udgik af produktionen i 1966. Afløseren, F103 med firetaktsmotor, blev solgt under Audi-mærket. Der blev dog fortsat fremstillet biler under DKW-mærket på licens i Brasilien og i Argentina indtil 1967, respektive 1969.

  1. ^ a b Motor Cycle. 27. august 1964. "DKW man dies". hentet 16. juni 2014
  2. ^ "History of the Four Rings—Part 1—Audi Auto Union". www.seriouswheels.com. Arkiveret fra originalen 10. december 2016. Hentet 8. maj 2018.
  3. ^ a b Odin, L.C. World in Motion 1939 – The whole of the year's automobile production. Belvedere Publishing, 2015. ASIN: B00ZLN91ZG.

Developed by StudentB