Back Dachau-konsentrasiekamp Afrikaans KZ Dachau ALS Campo de concentración de Dachau AN معسكر الاعتقال داخاو Arabic Daxau həbs düşərgəsi Azerbaijani Дахау (концлагер) Bulgarian Camp de concentració de Dachau Catalan Koncentrační tábor Dachau Czech KZ Dachau German Στρατόπεδο συγκέντρωσης Νταχάου Greek

Dachau koncentrationslejr

For alternative betydninger, se Dachau (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Dachau)
Et luftfoto af lejren.
Gaskammer i Dachau koncentrationslejr.

Dachau (tysk: Konzentrationslager Dachau) var den første nazistiske koncentrationslejr. Den lå i Sydtyskland nær byen Dachau omkring 16 kilometer nordvest for München. Lejren blev indrettet i et nedlagt krudtværk og taget i brug 22. marts 1933, samme år, som Hitler kom til magten i Tyskland. Mere end 200.000 fanger fra omkring 30 lande var indsat i Dachau.

I juli 1936, lige inden Olympiaden i Berlin, blev 120 hjemløse samlet op fra gaderne og sendt til Dachau. De fleste koncentrationslejre blev rejst i nærheden af stenbrud; i Dachau-lejren var det værste arbejdssted grusgraven, hvor nu karmeliterklosteret ligger. [1]

Dachau og den meget større udryddelseslejr Auschwitz blev prototyper for de nazistiske koncentrationslejre. Organisationsstrukturen, grundplanen og den generelle opbygning af lejren blev udviklet af den første lejrkommandant Theodor Eiche, der senere blev overinspektør for alle koncentrationslejrene i Tyskland.

I 1937 var der 13.260 fanger i lejren, medregnet tyske kommunister og socialdemokrater, Jehovas vidner, romaer og homoseksuelle. Dachau tjente også som lejr for kristne samvittighedsfanger, og var oplæringscenter for SS-vogtere. Et nyt krematorium blev rejst i 1942 for at fjerne det øgende antal ofre for tyfus, sult og henrettelser. Fanger i Dachau blev også udsat for medicinske eksperimenter, og hundredvis omkom eller blev permanent invalide som en følge af disse eksperimenter. [2] Det fremgår af lejrens protokoller, at omkring 30.000 blev dræbt fra 1941 til 1945.[3]

Den 29. april 1945 overgav lejrens SS-vagter sig til den amerikanske 7. armé. Omkring 32.000 fanger blev befriet. Ude af sig selv af sorg og vrede henrettede fanger og amerikanske soldater omkring 520 tyske soldater, der havde overgivet sig. [2]

De henrettede naziledere fra Nürnbergprocessen, deriblandt Hans Frank og Joachim von Ribbentrop, blev kremeret i Dachau-lejren, [4] hvorefter deres aske blev tømt i åen Wenzbach, der løber ud i floden Isar i München. [5]

Det 100 kg tunge skilt med ordene Arbeit macht frei (= Arbejde frigør) fra lejrens port blev stjålet, men efter 2-3 år genfundet før julen 2016, under en presenning ved en skydebane på Gaupås i bydelen Arna i Bergen. [6]

  1. ^ "The International Monument at the former Dachau Concentration Camp". Arkiveret fra originalen 21. marts 2018. Hentet 22. november 2018.
  2. ^ a b Dachau Concentration Camp – Dachau, Germany - Atlas Obscura
  3. ^ KZ-Gedenkstätte Dachau, officielt arkiv for lejren
  4. ^ "Photograph of all four ovens in the crematory at Dachau concentration camp". Arkiveret fra originalen 7. januar 2009. Hentet 22. november 2018.
  5. ^ Hermann Goering - New World Encyclopedia
  6. ^ VG Logo

Developed by StudentB