Danmarks Frihedssang

"Danmarks Frihedssang"
Sang
AmbitusDuodecim Rediger på Wikidata
TekstforfatterSven Møller Kristensen Rediger på Wikidata
KomponistKnudåge Riisager Rediger på Wikidata

"Danmarks Frihedssang" er en dansk sang der knytter sig til den dansk modstandskamp mod tyskerne under Anden Verdenskrig. Teksten er skrevet af Sven Møller Kristensen og musikken af Knudåge Riisager i 1945. Sangen er på tre strofer, hver med otte verselinjer. Førstelinjen er "En Vinter lang og mørk og haard" og de sidste to verselinjer går igen i alle tre strofer: "Gaa til Modstand, alle danske, alle Mand som en / og gør Danmark frit".

Det var forfatteren Kjeld Abell og pianisten Ole Willumsen der i begyndelen af februar 1945 fik idéen til sangen. Efter at have konsulteret med Frederik Schyberg rettede man henvendelse til Riisager og Møller Kristensen. Riisager komponerede sangen i februar og kompositionen blev formidlet videre til Møller Kristensen. Ingen af de to vidste hvem den anden var før efter Befrielsen. I slutningen af februar 1945 besluttede Frit Danmark at udsende den, og sangen blev i marts 1945 trykt i 140.000 eksemplarer eller flere. Den 9. april 1945 blev den også trykt i det danske blad Danskeren i Sverige.[1]

Knudåge Riisager

Musikken er kaldt "en fransk inspireret march".[1][af hvem?] Historiker Aage Trommer beskriver tekst og musik som "bombastisk og aggressiv" i Den Store Danske, og mener at stilen er skyld i at sangen efter nogle år mistede sin status som den vigtigste sang til markering af Danmarks befrielse til fordel for "En Lærke letted".[2] "Danmarks Frihedssang" gled i stedet i baggrunden, og blev for eksempel aldrig optaget i Højskolesangbogen.[3] Den er dog at finde i Sangbogen 3.[4]

  1. ^ a b Claus Røllum-Larsen (2015), Knudåge Riisager: Komponist og skribent, København: Museum Tusculanums Forlag, ISBN 978-87-635-4222-7, OL 44666611MWikidata Q116775013
  2. ^ Aage Trommer (7. maj 2021), "Danmarks Frihedssang", Den Store Danske, hentet 14. februar 2023 – via Lex.dk
  3. ^ Leif Ingvorsen, "En lærke letted, og tusind fulgte", hojskolesangbogen.dk, hentet 14. februar 2023
  4. ^ Sangbogen 3, Illustrator: Per Arnoldi, København: Edition Wilhelm Hansen, 1999, s. 168-169, ISBN 87-598-0982-5{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: others (link)Wikidata Q124329591

Developed by StudentB