Danmarks Kommunistiske Parti | |
---|---|
Partiformand | Henrik Stamer Hedin og Rikke G.F. Carlsson |
Grundlagt | 9. november 1919 |
Partiavis | Land og Folk (1945-1990) Skub (2001-2023) Kommunist (2024- |
Hovedkontor | Frederikssundsvej 82 2400 København NV |
Antal medlemmer | 1919: ca. 2000 1945: ca. 60.000[1] 2009: ca. 300 2019: ca. 160[2] |
Ungdomsorganisation | DKU (1906-1990) Ungkommunisterne (2009-) fra 2021 kaldet DKU[3] (2009-2023) |
Studenterorganisation | Kommunistiske Studenter (Komm.S.) (1969-1989) Rødt Perspektiv (2009) |
Politisk ideologi | Kommunisme Marxisme-leninisme |
Politisk placering | Yderste venstrefløj |
Internationalt samarbejdsorgan | Komintern (1920-1943) International Meetings of Communist and Workers Parties, International Communist Seminars |
Partifarve(r) | Rød |
Udspringer af | Socialdemokratisk Ungdomsforbund Socialistisk Arbejderparti |
Ophav til | Socialistisk Folkeparti (1959) Kommunistisk Arbejdskreds (1963) Enhedslisten (1989) Kommunistisk Parti i Danmark (1993) |
Website | www.dkp.dk |
Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) er et dansk politisk parti, der blev stiftet på en konference i Fredericia af tre udbrydergrupper fra Socialdemokratiet den 9. november 1919 under navnet Danmarks Venstresocialistiske Parti. I 1920 skiftede partiet navn til "Danmarks Kommunistiske Parti – sektion af Kommunistisk Internationale", populært bare kaldet "DKP". Partiet var stærkt inspireret af Den Russiske Revolution i 1917, hvor kommunister havde overtaget magten i Rusland.
Flere kendte danskere har været medlem af partiet igennem tiden, bl.a. Villy Fuglsang (modstandsmand), Alfred Jensen (modstandsmand, politiker, minister), Hans Kirk (forfatter), Carl Madsen (landsretssagfører), Martin Andersen Nexø (forfatter), Hans Scherfig (forfatter, kunstner), Carl Scharnberg (forfatter, højskolelærer), Rudolf Broby Johansen (forfatter, kunsthistoriker, filmkritiker), Inger Merete Nordentoft (skoleinspektør), Herluf Bidstrup (tegner), Klaus Haase (forfatter), Ditte Cederstrand (forfatter), Aksel Larsen (stifter af Socialistisk Folkeparti), Eric Danielsen (journalist og forfatter), Tørk Haxthausen (forfatter), Per Schultz (journalist og forfatter), Jens-Peter Bonde (mangeårigt medlem af Europaparlamentet), Preben Møller Hansen (fagforeningsformand), Hanne Reintoft (socialrådgiver, folketingsmedlem og forfatter), Peter Aalbæk Jensen (filmproducer), Mogens Fog (læge, modstandsmand, rektor), Tage Voss (læge), Erik Skinhøj (universitetsrektor, læge), Asger Jorn (maler), Kurt Jacobsen (historiker, professor), Ole Sohn (folketingsmedlem og erhvervsminister), Frank Aaen (folketingsmedlem) og Christian Juhl (fagforeningsformand og folketingsmedlem).