Danmarks statsminister | |
---|---|
Tiltale | Hr./Fru (tidligere: excellence) |
Bolig | Marienborg (primært repræsentativt) |
Udnævner | Frederik 10. i egenskab af Danmarks monark (dog kan en statsminister ikke have et flertal i Folketinget imod sig) |
Periodelængde | kan både forlænges og afskediges uden begrænsninger |
Tilblivelse | 22. marts 1848 |
Første indehaver | Adam Wilhelm Moltke |
Løn | 1.470.744 DKK (2005)[1] |
Hjemmeside | Statsministeriet |
Danmark |
Denne artikel er en del af: |
|
|
Andre lande • Politik |
Danmarks statsminister er regeringschef i Kongeriget Danmark. Statsministeren leder regeringen, hvis ministre bliver udpeget af statsministeren. På engelsk omtales Statsministeren som "Prime Minister", oversat til dansk som Premierminister.
Statsministeren udnævnes af monarken, men da Danmark har været et konstitutionelt monarki siden 1849, har udnævnelsen siden systemskiftet 1901 haft grundlag i den politiske sammensætning i Folketinget. Siden tidligt i 1900-tallet har der ikke været noget parti, som har haft flertal i Folketinget alene. Statsministeren er derfor typisk leder af en koalitionsregering. Siden 1945 har det heller ikke været normalt at koalitionerne har flertal i Folketinget, således, at regeringen i de fleste tilfælde har måttet støtte sig til flere partier udover koalitionspartierne.
Statsministeren og Statsministeriet har kontorer på Christiansborg i København, mens ejendommen Marienborg i Kongens Lyngby nord for København fungerer som officiel tjenestebolig og anvendes til repræsentative formål.
Danmarks nuværende statsminister er Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet.