David John Cawdell Irving (født 24. marts1938) er en britiskforfatter,[1] der har specialiseret sig i alternative udlægninger af 2. verdenskrigs begivenheder. Irving – som er bedst kendt for at benægte Holocaust – har skrevet 30 bøger, hvoraf mange er bestsellere.
^David Irving is no longer widely considered to be a historian.
"In 1969, efter David Irving's støtte til Rolf Hochhuth, den tyske dramaturg som beskyldte Churchill for at myrde den polske General Sikorski, The Daily Telegraph udstedte en meddelelse til alle bladets journalister. Deri blev følgende formuleret: "'It is incorrect, to describe David Irving as a historian. In future we should describe him as an author.'" Ingrams, Richard (25. februar 2006). "Irving was the author of his own downfall". London: Independent.co.uk. Arkiveret fra originalen 20. december 2007. Hentet 27. marts 2010.
"Det kan virke som en absurd semantisk uoverensstemmelse at nægte betegnelsen 'historiker' i omtalen af nogen som har skrevet en lang række bøger om mere eller mindre historiske emner. Men hvis hensigten er at benævne en person som bedriver historisk forskning og har til hensigt at opklare og formidle den mest præcise skildring af historiske begivenheder, da er Irving ikke en historiker. De der har den fornødne sagkundskab, undgår sædvanligvis termen historiker i henvisning til Irving og bruger omskrivninger som 'historical writer' ('historisk forfatter') i stedet for. Irving er essentielt set en ideolog som gør brug af historien med henblik på at fremme sin egen politiske dagsorden; han er ikke først og fremmest optaget af at klarlægge og fortolke hvad der er sket i fortiden. Han er blot optaget af at fremstille en tendentiøs og selektiv udlægning for at fremme sine egne politiske mål. Den sande historikers anliggende er imidlertid fortiden. Dermed er Irving ikke en historiker." Irving vs. (1) Lipstadt and (2) Penguin Books, Traynor, Ian (21. februar 2006). "Irving jailed for denying Holocaust". London: Guardian.co.uk. Arkiveret fra originalen 29. december 2007. Hentet 27. marts 2010., Skeptical Inquirer, 3. maj 2005.