Back Centralismo democratico AN مركزية ديمقراطية Arabic ديموقراطيه مركزيه ARZ Centralismu democráticu AST Дэмакратычны цэнтралізм Byelorussian গণতান্ত্রিক কেন্দ্রিকতাবাদ Bengali/Bangla Kreizennerezh demokratel Breton Centralisme democràtic Catalan Demokratischer Zentralismus German Δημοκρατικός συγκεντρωτισμός Greek
Demokratisk centralisme er en betegnelse for den organisationsform, der kendetegner marxistisk-leninistiske partier. Den blev udviklet af Lenin til det russiske kommunistisk partis partimodel, også kendt som et kadreparti. Demokratisk centralisme indebærer, at det står medlemmerne frit at diskutere modsætninger og problemstillinger internt i partiet, samtidigt med, at man har en fælles front udadtil.
Lenin mente, at det skadede partiet, hvis dette ikke udadtil viste en stærk samlet front, hvorfor modsætninger, stridigheder og problemer skulle diskuteres internt i partiet. Lenin beskrev styreformen som "frihed til debat, enighed i handling". Den højeste myndighed var kongressen, der var sammensat af delegerede fra de forskellige partiafdelinger. Lenin argumenterede for demokratisk centralisme i sit skrift Hvad bør der gøres?,[1] hvor han argumenterede for, at det var en nødvendig metode for at organisere kampdygtige kommunistiske organisationer. Demokratisk centralisme indebar ifølge Lenin også, at alle funktionærer skulle vælges nedefra og op, og at alle valgte skulle kunne afsættes med omgående virkning, hvis organisationens lokale organer kræver dette.[2]
- ^ Lenin: Hvad bør der gøres? på marxisme.dk
- ^ Lenin, Vladimir Iljitj. "Staten og Revolutionen". www.marxists.org. Hentet 14. november 2017.
{{cite web}}:|archive-url=kræver at|archive-date=også er angivet (hjælp)