Back Demokratiese Party (Verenigde State) Afrikaans Demokratische Partei (USA) ALS ዴሞክራቲክ ፓርቲ (አሜሪካ) Amharic الحزب الديمقراطي (الولايات المتحدة) Arabic ܓܒܐ ܕܝܡܘܩܪܛܝܐ (ܐܘܚܕܢܐ ܡܚܝܕܐ) ARC الحزب الديموقراطى فى امريكا ARZ Partíu Demócrata (Estaos Xuníos) AST Demokratlar Partiyası (ABŞ) Azerbaijani دموکرات حیزبی (بیرلشمیش ایالتلر) AZB Partai Démokrat (Amérika Serikat) BAN
| Det Demokratiske Parti Democratic Party | |
|---|---|
 | |
| Partiformand | Jaime Harrison |
| Gruppeleder i Senatet: | Chuck Schumer |
| Gruppeleder i Huset: | Hakeem Jeffries |
| Grundlagt | 1792 (historisk) 1824 (moderne) |
| Hovedkontor | 430 South Capitol Street SE Washington, D.C. 20003 |
| Antal medlemmer | 47.130.651 (2022)[1] |
| Pladser i Senatet: | 48 / 100 |
| Pladser i Repræsentanternes hus: | 213 / 435 |
| Politisk ideologi | Amerikansk liberalisme Socialliberalisme |
| Politisk placering | Centrum-venstre |
| Partifarve(r) | Blå |
| Website | www.democrats.org |
| Denne artikel er en del af en serie om |
| Politik i USA |
|---|
 |
|
|
|
|
_US_House_of_Representatives.svg){kind=small}
Det demokratiske parti eller blot Demokraterne er det ene af de to store politiske partier i USA; det andet er det republikanske parti. Partiet – under dets nuværende navn – blev dannet under Andrew Jackson i 1820'erne, men dets rødder kan spores tilbage til Thomas Jefferson og det Demokratisk-republikanske parti. Det er det næstældste politiske parti i verden, kun overgået af Storbritanniens Konservative.
Siden 1896 har demokraterne været det mest venstreorienterede (am: liberal) af de to store partier.[2] Franklin D. Roosevelts arbejderklassevenlige, aktivistiske filosofi har dannet grobund for store dele af partiets dagsorden siden 1933; hans New Deal kontrollerede regeringsførelsen helt ind i 1960'erne. 1960'ernes borgerrettighedsbevægelse, som på trods af modstand fra dets sydstatsfløj blev støttet af partiet, har siden inspireret partiets ideer og principper.
Ved det seneste præsidentvalg i 2020, blev den tidligere vice-præsident Joe Biden valgt som den 46. præsident.
- ^ Winger, Richard (27. december 2022). "December 2022 Ballot Access News Print Edition". Ballot Access News. Hentet 17. november 2023.
- ^ "Major American Political Parties of the 19th Century". Norwich University Online (engelsk). 2. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 5. juli 2022. Hentet 4. juli 2022.
...The Democratic-Republican and Whig parties are considered the predecessors of today's Democratic and Republican parties, respectively.