Den Russiske Revolution 1917 | ||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Demonstranter holder bannere ved Nevskij Prospekt under Februarrevolutionen. |
||||||||
|
||||||||
Parter | ||||||||
Kejserriget | Provisoriske regering | Bolsjevikkerne | ||||||
Ledere | ||||||||
|
Den Russiske Revolution 1917 er en betegnelse for en periode med politisk og social omvæltninger i det tidligere Russiske Kejserrige, som blev indledt i begyndelse af 1917 midt under 1. verdenskrig. Perioden var karakteriseret af to selvstændige revolutioner, som hver afstedkom et regime- og magtskifte i det tidligere Russiske Kejserrige. Revolutions perioden blev efterfulgt af den Russiske Borgerkrig, som blev udkæmpet i perioden fra 1917 til 1922.
Revolutions perioden i 1917 blev indledt med den såkaldte Februarrevolution, som endte med, at zar Nikolaj 2. måtte abdicere. I stedet kom den liberale russiske provisoriske regering til magten, som var blev udråbt af storfyrsten Aleksandrovitj – bror til Nikolaj 2. – som selv havde nægtet at acceptere tronen. Den provisoriske regering forblev upopulær, særligt grundet dens fortsatte støtte til at forblive og kæmpe i 1. verdenskrig.[1]
Februarrevolutionen blev efterfulgt af den såkaldte Oktoberrevolutionen, hvor en bolsjevikisk-ledet opstand – støttet af titusindvis af soldater – resulterede i, at oprørerne besatte flere regeringsbygninger i Petrograd, herunder Vinterpaladset (hovedsædet for den provisoriske regering).[2] Den anden Alrussiske Sovjetkongres vedtog efterfølgende – da de hørte at Vinterpaladset var faldet – et dekret, der overførte magten til sovjetterne af arbejder-, soldater- og bønderdeputerede og blåstemplede således revolutionen. Den efterfølgende dag udpeget Sovjetkongressen Folkekommissærernes råd, som var ledet af Vladimir Lenin.
Da Oktoberrevolutionen ikke var universelt anerkendt, ledte den til den Russiske Borgerkrig, som ville vare indtil 1923. Borgerkrigen blev udkæmpet mellem de "røde" (bolsjevikkerne) og fjender af det bolsjevikiske regime (uafhængige, monarkister, liberale og anti-bolsjevikiske socialistiske partier), der tilsammen kaldes Den Hvide Hær. Efterhånden som krigen skred frem, begyndte RSFSR også at etablere sovjetisk magt i de nyligt uafhængige republikker, der havde løsrevet sig fra det Russiske Kejserrige. I sidste ende medførte dannelsen af Sovjetunionen i slutningen af 1922.
Den russiske revolution var en af de mest skelsættende begivenheder i det 20. århundrede. Revolutionen afstedkom ikke blot oprettelsen af Sovjetunionen og de deraf afledte begivenheder, men blev også startskuddet til en række kommunistiske revolutioner og revolutionsforsøg verden over.