Den kinesisk-vietnamesiske krig (vietnamesisk: Chiến tranh biên giới Việt-Trung, kinesisk: 对越自卫反击战, pinyin: Duì yuè zìwèi fǎnjī zhàn) var en krig mellem Folkerepublikken Kina og Vietnam i 1979. Anledningen var, at Vietnam tidligere havde invaderet Cambodja og styrtet De Røde Khmerer fra magten. Kina invaderede Vietnam og truet med at erobre hovedstaden Hanoi. De blev mødt af hård modstand fra vietnamesiske styrker, og kineserne slog retræte efter nogen ugers kamphandlinger. Kinas officielle forklaring var, at man mente at have "givet Vietnam en lærestreg". Sovjetunionen og de fleste andre Warszawapagtlande udtrykte sin støtte til Vietnam, men uden at gribe ind.
Krigen anses som et sjældent eksempel på, at den stærkeste part, her Kina, bortkastede sine fordele. Kulturrevolutionen førte til store problemer i den kinesiske hær, som stort set benyttede sig af menneskelige bølger i krigen. Efterfølgende blev der foretaget en modernisering af den kinesiske hær.[1]