Denis Diderot

Denis Diderot Fransk litteratur Oplysningstiden
Denis Diderot, malet af Louis-Michel van Loo i 1767.
Personlig information
Født	5. oktober 1713 Langres, Frankrig
Død	31. juli 1784 (70 år) Paris, Frankrig
Gravsted	Église Saint-Roch
Nationalitet	Fransk
Far	Didier Diderot
Ægtefælle	Anne-Antoinette Diderot (1743-1784)
Barn	Angélique Diderot
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	lycée Louis-le-Grand, Paris Universitet (til 1732), lycée Saint-Louis
Medlem af	Det Preussiske Videnskabsakademi, Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab, Ruslands Videnskabernes Akademi
Beskæftigelse	Essayist, politolog, leksikograf, litteraturteoretiker, kunstteoretiker, historiker, dramatiker, oversætter, korrespondent, forfatter med flere
Fagområde	Scenekunst
Arbejdssted	Sankt Petersborg, Paris
Elever	Paul Boësnier de l'Orme
Kendte værker	Encyclopédie, Fatalisten Jacques og hans herre
Bevægelse	Materialisme, encyklopædist
Påvirket af	Benedictus de Spinoza, Aristoteles, Voltaire
Signatur
Eksterne henvisninger
Denis Diderots hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Denis Diderot (født 5. oktober 1713, død 31. juli 1784) var en fransk filosof, forfatter og redaktør af den første moderne encyklopædi. Født i Langres i Champagne og en af oplysningstidens fremtrædende personer.

I 1746 udgav han sine Filosofiske tanker, som blev brændt af Parlamentet i Paris. Første bind af hans Encyclopédie, som han udgav i samarbejde med Jean le Rond d'Alembert indeholdt mange liberale og progressive ideer; den udkom i 1751, og et år senere blev den kortvarigt forbudt, men i 1753 kunne udgivelsen fortsætte. Ved afslutningen i 1772 bestod den af 17 bind tekst og 11 bind med billeder og tegninger.

Mange fremtrædende mænd bidrog til encyklopædien, for eksempel Georges Louis Buffon, baron de Montesquieu, Jean-Jacques Rousseau og Voltaire.

Filosofisk havde Diderot en deterministisk og materialistisk opfattelse af verden. Han opfattede ikke den menneskelige fri vilje som et absolut, men forestillede sig at bevidstheden var et udslag af en lovmæssighed i naturen. Bevidstheden er Ifølge Diderot et potentiale som alt i materien besidder på det atomare plan og som ind imellem giver sig udslag i mennesket. Den enhed som bevidstheden udgør var dog ikke mulig for Diderot at anskue på det mikroskopiske plan, og han forestillede sig derfor en højere lovmæssighed der var dikteret af nødvendigheden. I de tre dialoger Samtale mellem Diderot og d'Alembert, D'Alemberts drøm og Fortsættelsen af den forrige samtale kendt som Le Rêve de d'Alembert brydes Diderot med det moralske dilemma som en determinist står overfor. Desuden fremlægges i dialogerne Diderots vision af verden og dens opståen, af det menneskelige samfund og menneskets seksualitet og moral. Dialogerne springer elegant fra det mindste til det største, millioner af år frem og tilbage i tiden – alt sammen holdt i en klar og humoristisk stil. I romanen Fatalisten Jacques og hans herre fremlægger Diderot et mere ironisk syn på deterministen og lader hovedpersonen Jacques blive hanrej, hvilket han – som den determinist han er – bøjer sig for som en nødvendighed.

Som kunstkritiker skrev Diderot en række skrifter kendt som salonerne og regnes for at være en af pionererne inden for denne genre.

Diderot skrev også romaner – og med mindre succes skuespil. Mest kendt er hans roman Fatalisten Jacques og hans herre ("Jacques le fataliste et son maître", skrevet 1765-1780 og udgivet posthumt i Frankrig i 1796).