Denmark Open

Vinderen af Denmark Open 2010, Jan Ø. Jørgensen under turneringen i 2011.

Denmark Open (indtil 2002: Danish Open) er Danmarks største internationale badmintonturnering og en del af BWF World Tour i kategorien Super 750.

Turneringen blev første gang spillet i 1936, og er siden da afviklet hvert år, bortset fra i perioderne 1939-45 og 1955-65. Indtil 1986 blev alle turneringerne spillet i København, men siden da er den blevet arrangeret i forskellige byer, bl.a. Aalborg, Esbjerg, Solrød, Middelfart, Vejle, Farum og Aarhus. I 2007 og 2008 blev den spillet i Arena Fyn i Odense, før den fra 2009-2021 blev spillet i Odense Idrætshal. Nu er verdens andenældste badmintonturnering tilbage i Jyske Bank Arena.


Developed by StudentB