Back Nuwe Testament Afrikaans አዲስ ኪዳን Amharic Nīwu Gecȳþnes ANG العهد الجديد Arabic ܕܝܬܝܩܝ ܚܕܬܐ ARC العهد الجديد ARZ Nuevu Testamentu AST ЦӀияб КъотӀи AV Əhdi-cədid Azerbaijani عهد جدید AZB
Det Nye Testamente (NT) er den kristne bibels anden hoveddel og omfatter 27 skrifter af forskellige forfattere fra den tidligste kristne litteratur. Skrifterne opnåede i løbet af det 2. og 3. århundrede særstatus som helligskrift i den kristne kirke. Biblens første hoveddel er den jødiske skriftsamling på 39 skrifter kaldet Det Gamle Testamente (GT) (også kaldt Tanakh eller "den hebraiske bibel"). De 27 skrifter i NT spænder ikke så vidt som GT, hverken i omfang, litteraturformer, tidsrum eller socialt spektrum.
Ordet testamente (latin testamentum) er en oversættelse af det græske ord diatheke (διαθήκη) der betyder "pagt" og henviser til opfattelsen, at de kristne lever under den nye pagt som bl.a. forudsagt hos profeten Jeremias (31,31) i GT. "Testamente" har også betydningen "vidnesbyrd", hvilket spiller på tanken om åbenbaringen af Gud i Jesus fra Nazaret.
Det Nye Testamente er skrevet efter Jesu død. De ældste tekster i Det Nye Testamente er skrevet af apostlen Paulus, der aldrig havde mødt Jesus, men som hævdede at have set Jesus efter dennes genopstandelse. Paulus' ældste tekster er dateret til midten af 50'erne e.Kr.