Det Udenrigspolitiske Selskab | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Forening |
Grundlagt | 1946 |
Hovedsæde | Amaliegade, Danmark |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside | |
CVR-nummer | 56880410 |
OpenCorporates | dk/56880410 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Det Udenrigspolitiske Selskab (DUS)[1] er en privat, almennyttig forening, som har til formål at fremme kendskabet til og højne interessen for udenrigspolitiske spørgsmål i Danmark. Selskabets protektor er Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik. Formand for bestyrelsen er Ulrik Federspiel[2], og selskabets direktør er Charlotte Flindt Pedersen.[3]
DUS er uafhængigt af såvel det offentlige og de politiske partier som erhvervs- og organisationsinteresser. Det tager ikke stilling til politiske spørgsmål, men fungerer udelukkende som formidler af information, debat, kontakter og netværk.
Det Udenrigspolitiske Selskab har omkring 1000 personlige medlemmer og cirka 200 medlemmer, der er tilknyttet gennem institutioner, virksomheder eller organisationer. Selskabet har også omkring 350 medlemmer i ungdomsafdelingen, DUS-U35.[4]