Det tredje slag om Kharkov

3. slag om Kharhov
Del af Østfronten under 2. verdenskrig
Den tyske modoffensiv på Østfronten, februar-marts 1943
Dato 19. februar - 15. marts 1943 Sted Kharkov, Kharkov Oblast, Ukrainske Socialistiske Sovjetrepublik, Sovjetunionen Resultat Tysk sejr
Parter
Sovjetunionen	Tyskland
Ledere
Filipp Golikov Nikolaj Vatutin Konstantin Rokossovskij	Erich von Manstein Paul Hausser Hermann Hoth Eberhard von Mackensen
Styrke
346.000 mand[1]	70.000 mand[2]
Tab
70.000 døde, sårede og fangne[3]	Ukendt

Det tredje slag om Kharkov var en række offensive operationer på Østfronten under 2. verdenskrig, som blev gennemført af den tyske Heeresgruppe Süd mod den Røde Hær omkring byen Kharkov (russisk: Харьков; ukrainsk: Харків: Kharkiv), mellem den 19. februar og 15. marts 1943. Tyskerne kaldte offensiven for Donets-felttoget, mens den i Sovjetunionen fik betegnelsen Donbas- og Kharkov-operationerne. Det tyske modangreb førte til ødelæggelsen af omkring 52 sovjetiske divisioner og generobring af byerne Kharkov og Belgorod.

Da den tyske 6. armé var blevet omringet i Stalingrad gennemførte den Røde Hær en række andre offensiver mod resten af Heeresgruppe Süd. Disse kulminerede den 2. januar 1943 hvor de sovjetiske hære indledte Operation Stjerne, som i januar og starten af februar gennembrød den tyske front og førte til generobringen af Kharkov, Belgorod og Kursk. Den sovjetiske offensiv lykkedes, men førte til at de deltagende sovjetiske enheder gik for langt. Den 2. februar overgav den tyske 6. armé sig i Stalingrad og den Røde Hærs Centrale front skiftede fokus vestpå. Den 25. februar udvidede den sin offensiv mod såvel Heeresgruppe Süd som Heeresgruppe Mitte. Måneder af uafbrudte operationer havde imidlertid tæret kraftigt på de sovjetiske enheder, og nogle divisioner var nede på 1.000-2.000 mand i effektiv kampstyrke. Den 19. februar greb den tyske feltmarskal Erich von Manstein chancen og indledte sit modangreb mod Kharkov med friske tropper fra 2. SS panserkorps og to panserarméer. Selv om de tyske enheder heller ikke var fuldtallige, lykkedes det Wehrmacht at omgå, omringe og besejre den Røde Hærs panserkiler syd for Kharkov. Dette gjorde det muligt for von Manstein at genoptage sin offensiv mod selve byen Kharkov, hvilket skete den 7. marts. Selv om SS panserkorpset havde fået ordre til at omringe Kharkov nordfra valgte korpset i stedet at angribe Kharkov den 11. marts. Det førte til fire dages kampe fra hus til hus inden Kharkov til sidst blev generobret af 1. SS division Leibstandarte SS Adolf Hitler den 15. marts. To dage senere generobrede tyskerne også Belgorod og skabte dermed det frontfremspring, som i juli 1943 førte til slaget ved Kursk. Den tyske offensiv kostede den Røde Hær tab på omkring 70.000 mand, men kampene fra hus til hus i Kharkov var også yderst blodige for det tyske SS panserkorps, som havde mistet omkring 4.300 mand da offensiven sluttede i slutningen af marts.

1. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Glantz95296
2. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Glantz91252253
3. ^ McCarthy & Syron (2002), p. 180