Back هوائي ثنائي القطب Arabic Antena dipol Catalan Dipólová anténa Czech Герц суллантарăшĕ CV Dipolantenne German Dipole antenna English Dupolusa anteno Esperanto Dipolo (antena) Spanish Poollainedipool Estonian Dipolo (antena) Basque

Dipolantenne

UHF-halvbølge dipolantenne.
Foldet halvbølgedipolantenne anvendt af radar-altimeter i en flyvemaskine.
En halvbølge dipolantenne der modtager et radiosignal. Den indkommende radiobølge (hvis elektriske felt er vist som E, grønne pile) inducerer en oscillerende elektrisk strøm indeni antenneelementerne (sorte pile), vekslende ladning de to sider af antennen positiv (+) og negativ (−). Da antennen kun er en halv bølgelængde lang ved radiobølgens frekvens, vil spændingen (vist som V, røde bånd) og strømmen i antennen give en stående bølge. Denne oscillerende strøm formidles fra antennen via transmissionslinjen til radioforsatsen (repræsenteret ved resistor R).

Indenfor radio og telekommunikation er en elektrisk dipolantenne, dipolantenne eller doublet[1] den simpleste og mest bredt anvendte klasse af radioantenner.[2][3] Dipolantennen er en klasse af antenner, der producerer et et udstrålingsdiagram som omtrent svarer til en elementær elektrisk dipol med en radioudstrålende struktur med en linjeformet strøm sådan energifødet, at strømmen kun har et punkt i hver ende.[4] En dipolantenne består almindeligvis af to udformningsmæssigt identiske elektrisk ledende elementer[5] såsom metaltråde, metalrør eller metalstave.[3][6][7] Den drivende strøm fødes fra radiosenderen - eller for modtagende antenner tages output-signalet fra mellem de to halvdele af antennen, som så formidles til radioforsatsen. Hver side af de to halvdele af antennen forbindes til transmissionslinjens ene ende - og den anden ende af transmissionslinjen forbindes til radiosenderen eller radiomodtagerens antenneindgang.

De fleste anvendte radioantenner indeholder en dipolantenne som fødeelement.[kilde mangler] Selvom dipolantenner kan anvendes alene, anvendes de også som drivende elementer i mere komplekse antennedesign[3][5] såsom Yagi-Uda-antennen. Dipolantenner (eller design afledt af dem, inklusiv monopolantenner) anvendes til at føde retningsbestemte antenner såsom en hornantenne, parabolreflektor eller hjørnereflektor.

  1. ^ Winder, Steve; Carr, Joseph (2002). Newnes Radio and RF Engineering Pocket Book (3rd udgave). Newnes. s. 4. ISBN 0080497470. Arkiveret fra originalen 20. juli 2014. Hentet 8. december 2018.
  2. ^ Hille, K. Der Dipol in Theorie und Praxis (DL1VU).
  3. ^ a b c Basu, Dipak (2010). Dictionary of Pure and Applied Physics (2nd udgave). CRC Press. s. 21. ISBN 1420050222. Arkiveret fra originalen 20. juli 2014. Hentet 8. december 2018.
  4. ^ Bodnar, Donald (1993). ANSI/IEEE Std 145-1993 IEEE Standard Definitions of Terms for Antennas. New York, NY: The Institute of Electrical and Electronics Engineers, Inc. s. 10. 2.102 dipole antenna. Any one of a class of antennas producing a radiation pattern approximating that of an elementary electric dipole. Syn: doublet antenna.
  5. ^ a b "Dipole Antenna / Aerial tutorial". Resources. Radio-Electronics.com. Adrio Communications, Ltd. 2011. Arkiveret fra originalen 18. juli 2018. Hentet 29. april 2013.
  6. ^ Rouse, Margaret (2003). "Dipole Antenna". Online IT Encyclopedia. whatis.techtarget.com. Arkiveret fra originalen 27. oktober 2020. Hentet 29. april 2013.
  7. ^ Balanis, Constantine A. (2011). Modern Antenna Handbook. John Wiley & Sons. s. 2.3. ISBN 1118209753. Arkiveret fra originalen 20. juli 2014. Hentet 8. december 2018.

Developed by StudentB