|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Filosofi, et forsøg på at koordinere oprettelsen af filosofi-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
|
| Stub
|
Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.
|
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Guldalderen, et forsøg på at koordinere oprettelsen af guldalder-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
|
| Stub
|
Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.
|
Modstillingen af rationalisme og empirisme forekommer at være temmelig søgt, og ideen om at man kan "tro" på rationalismen ligeså. --Palnatoke 20. apr 2005 kl. 10:14 (CEST)
- Historisk set har denne første modstilling været særdeles vigtig - og egentlig også udbytterig. Klassiske filosofiske rationalister er fx Descartes, Leibniz og Spinoza. Af ligeså klassiske empirister kan fx nævnes Hume, Locke og Berkeley (de engelske empirister). Empiristerne inducere fra enkelterfaringer til generelle regler, mens rationalisterne forsøger at deducere viden fra helt ubetvivlige grundsætning (aksiomer). Sagen er, at fx Descartes tror på at han har fundet et helt afgørende sandt udsagn, nemlig at han selv nødvendigvis eksisterer. Herfra fortsætter han så til, over et Gudsbevis, at sikre sig hele verdens eksistens. Problemet er bare, at der er blevet rejst indvendinger mod alle led i hans argumentation fra filosofisk side af, selv mod hans grundargument. Aksiomet hos en rationalist er generelt hans/hendes akilleshæl, hvis dette kan debatteres, er hele projektet selvfølgelig problematiseret. Problemet for empiristen, er at induktion aldrig kan give dig 100% sikkerhed, men kun en sikkerhed gående mod 100% - den principielle forskel er filosofisk set enorm.
- Udsagnet: at man kan "tro" på rationalismen, kan man som du påpeger anklage for at indikere en mangel på rationalisme, men problemet for rationalisem er jo netop at den aldrig - ikke på noget område er blevet bevist. Man troede (!) således på Descartes tid, at den euklidiske matematik med dens selvindlysende aksiomatiske net, netop var et eksempel på et fuldstændigt rationelt system, men sidenhen er alternative non-euklidiske geometrier kommet til, for slet ikke at tale om Gödels ufuldstændighedsteorem. --Anjoe 20. apr 2005 kl. 10:45 (CEST)
