Donald Trump | |
---|---|
President-elect | |
Nuværende | |
Overtaget embede 6. november 2024 | |
Vicepræsident | J.D. Vance |
Del af | Regeringen Donald Trump II |
Valgt ved | Præsidentvalget 2024 |
Foregående | Joe Biden |
45. amerikanske præsident | |
Embedsperiode 20. januar 2017 – 20. januar 2021 | |
Vicepræsident | Mike Pence |
Del af | Regeringen Donald Trump I |
Valgt ved | Præsidentvalget 2016 |
Foregående | Barack Obama |
Efterfulgt af | Joe Biden |
Personlige detaljer | |
Født | 14. juni 1946 (78 år) Queens, New York, USA |
Fulde navn | Donald John Trump |
Nationalitet | Amerikaner |
Politisk parti | Republikaner (1987–1999, 2009–2011, 2012–) |
Andre politiske tilhørsforhold | Demokrat (før 1987, 2001–2009) Reformpartiet (1999–2001) Uafhængig (2011–2012)[1][2] |
Højde | 1,88 m[3] |
Ægtefælle(r) | |
Børn |
|
Mor | Mary Anne Trump (1912–2000) |
Far | Fred Trump (1905–1999) |
Bopæl | |
Uddannelsessted | |
Beskæftigelse |
|
Formue | 5,3 mia. USD (nov 2024)[a] |
Religion | Kristendom |
Underskrift | |
Links | |
Link til Donald Trumps blog, Link til Donald Trumps blog | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
| ||
---|---|---|
Privatliv Forretnings- og mediekarriere Præsidentkampagner Præsidentperiode
Højesteretsdommere Politikker |
||
Donald John Trump (født 14. juni 1946 i Queens, New York) er en amerikansk forretningsmand, tv-personlighed og republikansk politiker, der står til den 20. januar 2025 at blive USA's præsident (den 47. præsident). Han vandt i denne forbindelse præsidentvalget i 2024, hvor han besejrede den demokratiske modkandidat Kamala Harris.[4]
Trump har tidligere tjent som USA's 45. præsident i perioden 2017-2021, efter han i forbindelse med præsidentvalget i 2016 besejrede den demokratiske modkandidat Hillary Clinton. Han genopstillede som den republikanske præsidentkandidat ved præsidentvalget i 2020, hvor han – som den 11. præsident i amerikansk historie – ikke lykkes med at opnå genvalg, da han tabte til den demokratiske modkandidatJoe Biden.[5][6] Med sejren ved valget i 2024 blev Trump den ældste person (78 år) i amerikansk historie, der blev valgt som præsident.[7] Med valget i 2024 blev han ligeledes den blot anden person i amerikansk historie til at blive valgt til at tjene som præsident i to ikke på hinanden følgende perioder (den anden var Glover Cleveland).[8]
Trump er født og opvokset i Queens, en bydel i New York City. Han dimitterede med en bachelorgrad i økonomi fra Wharton School i 1968, og begyndte herefter at arbejde for faderens ejendomsvirksomhed. Han fik ansvaret for samme virksomhed i 1971, hvor han udvidede virksomhedens operationer til også at omfatte bydelen Manhattan, ligesom han også omdøbte virksomheden til Trump Organization. Virksomheden har bl.a. beskæftiget sig med at drive, renovere og opføre lejlighedskomplekser, skyskrabere, hoteller, kasinoer og golfbaner. Virksomheden har således bl.a. opført og driver i dag skyskraberne Trump Tower og Trump World Tower på Manhattan i New York City. I 2020 anslog Forbes, at Trumps nettoformue udgjorde $ 2,1 milliarder.
Trump har siden 1970'erne etableret sig som en velkendt mediepersonlighed, der ofte har gjort sig bemærket i det offentlige rum. Således har Trump bl.a. medvirket i adskillige talkshows, ligesom han regelmæssigt har medvirket i forskellige store medieevents og interviews. Dette har afstedkommet, at Trump også har kunne forfølge forskellige sideforretninger, som typisk har bygget på at licensere sit navn og markedsføre andre produkter ved hjælp af sit navn. Af eksempler på sådanne sideforretninger kan nævnes Trump Shuttle, Trump Vodka, Trump Steaks, Trump Mortgage, GoTrump.com og Trump University. Endvidere har Trump fra 1996 til 2015 ejet skønhedskonkurrencen Miss Universe. Trump blev dog for alvor kendt i den amerikanske befolkning, da han mellem 2003 og 2015 producerede og var vært for den populære reality-tv-serie The Apprentice.
Trump annoncerede d. 16. juni 2015 sit kandidatur som republikansk præsidentkandidat. Hans politiske platform er blevet beskrevet som populistisk, protektionistisk og nationalistisk. Til trods for forskellige kontroverser, etablerede Trump sig hurtigt som frontløberen i det republikanske parti, hvilket også resulterede i, at han d. 19. juli 2016 formelt – i forbindelse med det republikanske nationale partikonvent – blev udpeget som republikanernes præsidentkandidat. På trods af at Trump ikke blev favoriseret i de fleste landsdækkende prognoser og meningsmålinger, lykkedes det ham d. 8. november 2016 at slå den demokratiske præsidentkandidat, Hillary Clinton. På daværende tidspunkt var han den ældste amerikanske præsident til at blive valgt til sin første præsidentperiode (siden overgået af Joe Biden), ligesom han var den første uden forudgående militærtjeneste eller anden statslig tjeneste.
Hans præsidentperiode har været præget af adskillige kontroverser, herunder den såkaldte Mueller-undersøgelse (2017-2019), to rigsretsager, hans håndtering af Coronaviruspandemien i 2019-2020 og Stormen på United States Capitol 2021. Flere af Trumps udtalelser har ligeledes været genstand for stor debat og forargelse, herunder har særligt Trumps private Twitter-profil været genstand for forskellige kontroverser. Trump har i denne forbindelse i særlig grad anvendt Twitter og andre sociale medier til at kommunikere direkte med omverdenen og sine følgere. Selvom andre præsidenter, statsoverhoveder og politikere ligeledes har anvendt diverse sociale medier til at kommunikere, har Trumps brug af disse medier skilt sig ud både hvad angår hyppighed og hvad angår indhold. Således har Trump bl.a. videredelt og fremført forskellige udokumenterede påstande og konspirationsteorier på Twitter, ligesom han også har fremført adskillige personangreb på politiske modstandere. Som reaktion på stormen på United States Capitol 2021 valgte de fleste sociale medier, herunder Twitter, at bandlyse Trumps profiler, da disse sociale medier mente, at Trump havde forbrudt sig på deres interne retningslinjer ved bl.a. at tilskynde til vold.
Indenrigspolitisk fik Trump i 2017 gennemført en omfattende skattereform (såkaldte "Tax Cuts and Jobs Act of 2017"), som bl.a. medførte at selskabsskatten i USA blev nedsat fra 35 % til 21 %. Ligeledes kom mange af Trump-administrationens forretningsvenlig tiltag til udtryk gennem større deregulering. Trump førte en strammere indvandringspolitik, som bl.a. kom til udtryk i hans nultolerance-politik, Travel Ban (indrejseforbud til USA for visse nationaliteter) samt hans vedvarende fokus på at bygge en grænsemur langs grænsen med Mexico. I december 2018 fik han gennemført en større fængselsreform (såkaldte "First Step Act"), som bl.a. havde til hensigt at nedsætte antallet af indsatte i landets føderale fængsler. Endvidere har han fået udpeget tre højesteretsdommere, henholdsvis Neil Gorsuch, Brett Kavanaugh og Amy Coney Barrett. Udenrigspolitisk har Trump forfulgt sin "America First"-dagsorden, som bl.a. har medført, at USA har trukket sig fra og genforhandlet forskellige handelsaftaler (fx Trans-Pacific Partnership), ligesom Trump har ført en handelskrig overfor Kina. Ligeledes har Trump trukket USA ud af Paris-aftalen, som havde til formål at begrænse udledning af drivhusgasser, ligesom han også har trukket USA ud af Iran-aftalen, som havde til formål at sikre, at Iran ikke ville udvikle en atombombe. Trump har ved flere lejligheder, som den første amerikanske præsident, mødtes med Nordkoreas leder, Kim Jong-un. Endvidere anerkendte Trump d. 6. december 2017 Jerusalem som Israels hovedstad og annoncerede ved samme lejlighed, at USA's ambassade i Israel ville blive flyttet fra Tel Aviv til Jerusalem. Endvidere fremlagde Trump-administrationen i slutningen af januar 2020 en såkaldt fredsplan – Peace to Prosperity – som havde til hensigt at løse den israelsk-palæstinensiske konflikt. Efterfølgende har flere arabiske lande normaliseret og etableret diplomatiske forbindelser med Israel. Eksempelvis FAE og Bahrain i forbindelse med Abraham-aftalerne i september 2020, som USA ligeledes er medunderskriver af.
Trump er den eneste amerikanske præsident, der er blevet anklaget i rigsretten to gange,[9] i 2019–20 for magtmisbrug og obstruktion af Kongressen, efter at han pressede Ukraine til at undersøge anklager imod Joe Biden, og i 2021 for tilskyndelse til oprør. Senatet frifandt ham i begge sager. Trump nægtede at erkende at han tabte præsidentvalget i USA 2020 til Joe Biden og fremførte i stedet udokumenterede påstand om udbredt valgsvindel,[10][11] herunder forsøgte at omstøde resultaterne.[b] Den 6. januar 2021 opfordrede han sine tilhængere til at marchere til United States Capitol, som mange af dem angreb. Siden han forlod embedet, har Trump fortsat med at dominere det republikanske parti og er dets formodede kandidat til Præsidentvalget i USA 2024.
I maj 2024 fandt en jury i New York Trump skyldig i 34 anklagepunkter vedrørende forfalskning af forretningsdokumenter relateret til en tys-tys betalinger til pornostjernen Stormy Daniels,[23][24][25] hvilket gjorde ham til den første tidligere amerikanske præsident, der er blevet dømt for en forbrydelse.[24] Han er blevet tiltalt i tre andre jurisdiktioner for 54 andre strafferetlige anklagepunkter relateret til hans håndtering af klassificerede dokumenter[26] og bestræbelser på at omstøde præsidentvalget i 2020.[b]
A New Hampshire Republican activist named Mike Dunbar dreamed up the idea of a Donald Trump presidency [in] early summer of 1987... Dunbar launched a ‘Draft Trump’ campaign... Stories about a possible Trump presidency ran in newspapers across the country... (Trump was registered as a Democrat at the time...)
Fodnotefejl: <ref>
-tags eksisterer for en gruppe betegnet "lower-alpha", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="lower-alpha"}}, eller et afsluttende </ref>
-tag mangler