Dyr | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Overdomæne | Biota |
Domæne | Eukaryoter (Eucaryota) |
(urangeret) | Unikonta |
(urangeret) | Opisthokonta |
Rige | Animalia (Dyr) Linnaeus, 1758 |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia (Metazoa + Parazoa). De fleste dyr er i stand til at bevæge sig selv (dog ikke i Parazoa), og alle dyr er heterotrofe, hvilket vil sige at de skal indtage andre organismer for at leve. Til forskel fra andre flercellede organismer som svampe og planter, har dyrenes celler ingen cellevægge, men kun cellemembraner.
De fleste kendte dyrerækker dukkede op som marine arter under den kambriske eksplosion for omkring 542 millioner år siden. Dyrene menes at have udviklet sig i prækambrium fra flagellater, en gruppe inden for protisterne. Jordens første og ældste dyr menes at være ribbegoplerne.[1][2][3]
Dyr kan groft inddeles i hvirveldyr og hvirvelløse dyr. Hvirveldyr har en rygsøjle og de udgør mindre end fem procent af verdens beskrevne dyrearter. Det er fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr. De øvrige dyr er hvirvelløse dyr, der mangler rygsøjle. Det er blandt andet bløddyr (f.eks. muslinger, blæksprutter eller snegle), leddyr (f.eks. tusindben, insekter, edderkopper, skorpioner eller krebsdyr), ledorme, rundorme, fladorme, polypdyr (f.eks. brandmand, søanemoner eller koraller), ribbegopler og havsvampe. Studiet af dyr kaldes zoologi.