Ebeltoft

Ebeltoft
Byvåben
Det gamle rådhus
Overblik
Land Danmark
MottoHovedstaden i Syddjurs
BorgmesterOle Bollesen (A)
RegionRegion Midtjylland
KommuneSyddjurs Kommune
SognEbeltoft Sogn
Grundlagtomkring år 1200
Postnr.8400 Ebeltoft
Demografi
Ebeltoft by7.211[1] (2024)
Kommunen44.076[1] (2024)
 - Areal696,34 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesidewww.ebeltoftby.dk
Oversigtskort
Ebeltoft ligger i Midtjylland
Ebeltoft
Ebeltoft
Ebeltofts beliggenhed 56°11′45″N 10°40′37″Ø / 56.19583°N 10.67694°Ø / 56.19583; 10.67694

Ebeltoft [ˈæ·bəlˌtɔft] (tidligere stavet Æbeltoft) ligger på Djursland i Østjylland. Byen er med sine 7.211 indbyggere (2024)[1] den største by i Syddjurs Kommune. Ebeltoft ligger i Ebeltoft Sogn og hører til Region Midtjylland. Ebeltoft ligger på vestsiden af halvøen Hasnæs, og er den eneste østjyske havneby med en vestvendt havn.

Ebeltoft set fra øst omkring 1765. Det er kirken til venstre og rådhuset midt i billedet. Kobberstik af Alexia de Lode.
Ebeltoft set fra øst i 2024, med Ebeltoft Vig i baggrunden.
Ebeltoft en turistby, ikke mindst på grund af den gamle bindingsværks-bymidte.

Byen er formodentlig anlagt omkring år 1200 med købstadsprivilegium fra 1302[2] og er et af Danmarks største rejsemål på grund af den gamle bydel og et farverigt [3] butiks- og kulturliv (herunder bl.a. Farvergården, Fregatten Jylland, Glasmuseet og Maltfabrikken), og den fordobler næsten sit indbyggertal i sommerferien.[kilde mangler] Nær byen ligger naturområdet Mols Bjerge samt mange badestrande med Blå Flag og mange sommerhuse.

Filmhøjskolen blev oprettet i 1993 på bakkerne nord for Ebeltoft med status af folkehøjskole. Forfatteren Troels Kløvedal havde base i en lille by lidt uden for Ebeltoft.

De seneste år har Ebeltoft mistet mange arbejdspladser, og bygger nu hovedsageligt sin økonomi på turismen, hvilket også medfører, at der de seneste år er fokuseret mere på turismen i byen[kilde mangler], og mange nye butikker er åbnet. Mange af Ebeltofts butikker er specialbutikker,[4] som f.eks. livsstilsbutikker og et bolsjekogeri. Desuden finder man i og omkring byen Danmarks største koncentration af små studioglasværksteder.[5]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?koebstadID=4 Arkiveret 12. marts 2018 hos Wayback Machine, Dansk Center for Byhistorie.
  3. ^ https://www.visitdenmark.dk/da/ostjylland/kultur/ebeltoft Arkiveret 12. marts 2018 hos Wayback Machine, Visit Ebeltoft.
  4. ^ http://www.ebeltoftby.dk Arkiveret 12. marts 2018 hos Wayback Machine, Shopping og oplevelser i hjertet af Danmark.
  5. ^ http://www.ebeltoftby.dk/butikker.aspx Arkiveret 12. marts 2018 hos Wayback Machine, Shopping og oplevelser i hjertet af Danmark (butikker).

Developed by StudentB