Back Einar Gerhardsen AN أينار غارهاردسن Arabic اينار جارهاردسن ARZ ئایینار گێرھاردسن CKB Einar Gerhardsen Czech Einar Gerhardsen German Einar Gerhardsen English Einar Gerhardsen Esperanto Einar Gerhardsen Spanish Einar Gerhardsen Estonian
| Einar Gerhardsen | |
|---|---|
 (1945) | |
| Norges 15. statsminister | |
| Embedsperiode 25. september 1963 – 12. oktober 1965 | |
| Monark | Olav 5. |
| Foregående | John Lyng |
| Efterfulgt af | Per Borten |
| Embedsperiode 22. januar 1955 – 28. august 1963 | |
| Monark | Haakon 7. Olav 5. |
| Foregående | Oscar Torp |
| Efterfulgt af | John Lyng |
| Embedsperiode 25. juni 1945 – 19. november 1951 | |
| Monark | Haakon 7. |
| Foregående | Johan Nygaardsvold |
| Efterfulgt af | Oscar Torp |
| Personlige detaljer | |
| Født | 10. maj 1897 Asker, Norge |
| Død | 19. september 1987 (90 år) Oslo, Norge |
| Gravsted | Vestre gravlund |
| Politisk parti | Arbeiderpartiet |
| Ægtefælle | Werna Gerhardsen (1932-1970) |
| Børn | Rune Gerhardsen, Truls Gerhardsen  |
| Søskende | Rolf Gerhardsen |
| Beskæftigelse | Politiker |
| Medlem af | Venstrekommunistisk Ungdomsfylking, Mot Dag |
| Udmærkelser | Storkorsridder af Sankt Mikaels og Sankt Georgs Orden (1955) *Årets Peer Gynt (1971) *Borgerdådsmedaljen (1972) |
| Links | |
| (norsk) Biografi på stortinget.no | |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Einar Henry Gerhardsen (født Einar Henry Olsen, 10. maj 1897 i Asker – 19. september 1987 i Oslo) var en norsk politiker fra Arbeiderpartiet, der var Norges statsminister gennem 3 perioder; 1945-1951, 1955-1963 og 1963-1965. Det gør ham til landets længst siddende statsminister siden indførelsen af parlamentarismen. I Norge er han kendt under kaldenavnet "landsfaderen", og han er ofte omtalt som en af hovedarkitekterne bag den norske velfærdsstat, der voksede frem i årene efter anden verdenskrig.
Men Gerhardsen var en af meget få norske politikere, der har siddet i fængsel for opvigleri (i 1924 for sammen med Oscar Torp at have opfordret værnepligtige til at sabotere militærtjenesten),[1] og Gerhardsen trak selv på smilebåndet af tilnavnet "landsfader". Tværtimod havde han været yderst kontroversiel og havde hele partiledelsen imod sig i sin udenrigspolitiske tænkning i 1950'erne. Han sagde, at den gang havde han ingen støtte fået.[2]
- ^ KJetil Jakobsen: Etter Charlie Hebdo: Ytringsfrihetens krise i historisk lys
- ^ Interview med sønnen Rune Gerhardsen, Kapital nr 12, 2003