Eksistentiel filosofi eller eksistensfilosofi er en filosofisk retning, der fokuserer på individets eksistens, frihed og valg[1][2]. Den opstod primært i 1800-tallet og 1900-tallet som en reaktion på traditionel filosofi og systematiske metafysiske systemer[3]. Eksistentielle filosoffer er ofte optaget af menneskets subjektive oplevelse af virkeligheden og de grundlæggende udfordringer, der følger med at være til[4].
Eksistensfilosofi er en af de mest fremtrædende retninger inden for moderne filosofi. Nogle af de mest indflydelsesrige eksistensfilosoffer er Søren Kierkegaard, Friedrich Nietzsche, Jean-Paul Sartre, Albert Camus, Martin Heidegger og Simone de Beauvoir.[2] Disse tænkere har bidraget til at forme ikke kun filosofien, men også psykologi, litteratur, kunst og andre områder af kultur og intellektuel aktivitet.[1] Eksistentiel filosofi har haft en vedvarende indflydelse på tænkningen om menneskets natur og eksistens.[1]
Eksistentialisme (repræsenteret af blandt andre Jean-Paul Sartre og Simone de Beauvoir) er en særlig radikal, ateistisk variant af eksistensfilosofien.
- ^ a b c Paw Amdisen, Jonas Holst og Jens Viggo Nielsen, 2009
- ^ a b Barrett, William. Irrational man: A study in existential philosophy. Vol. 321. Anchor, 1962.
- ^ Thomson, J. S. (1958). The Existential Philosophy. Philosophy Today, 2(2), 93.
- ^ Spiegelberg, Herbert, and Moritz Geiger. "An introduction to existential philosophy." Philosophy and Phenomenological Research 3.3 (1943): 255-278.