Eksperimentel musik

Moodswinger, Yuri Landman

Som eksperimentel musik kan man betegne musik der udfordrer de gældende opfattelser af musik. Et tilsvarende begreb er avantgarde musik. John Cage var en pioner inden for genren og sikrede, at eksperimenterende musik blev taget alvorligt.

Som med andre stilarter, der går ud over en genres grænser, er der kun lidt konsensus – selv blandt de udøvende – om grænserne for eksperimentel musik. På den ene side er det en udvidelse af den traditionelle musik, tilføjelsen af ukonventionelle instrumenter, bearbejdet guitar, bearbejdet piano og skordatur, larm og støj og andre fornyende elementer til allerede bestående stykker. På den anden side er der fremførelser og optagelser som de fleste lyttere slet ikke ville genkende som musik.

Nogle former for eksperimentel musik anvender også alternativer til traditionel notation af musikken.

En eksperimentel form for elektronisk musik er for eksempel circuit bending. Ved "bøjning af kredsløb" – det vil sige en ændring af det oprindelige elektroniske kredsløb ved kortslutninger, pålodning af potentiometre eller anden manipulation – kan der opstå særlig fordrejede eller "misdannede" lyde. Japaneren Toshimaru Nakamura, for eksempel, spiller således direkte på en mikserpult hvor udgangen er sluttet til indgangen, no-input mixing board[1].

  1. ^ "no input mixing board" Arkiveret 22. december 2015 hos Wayback Machine, ca. 3min. på YouTube — Interview med Nakamura om bl.a. hans no input mixing board http://www.furious.com/Perfect/toshimarunakamura.html Arkiveret 30. april 2004 hos Wayback Machine

Developed by StudentB