Electric Ladyland

Electric Ladyland
Studiealbum af the Jimi Hendrix Experience
Indspilletjuli og december 1967; april - august 1968
Olympic Studios Rediger på Wikidata
Udgivet16. oktober, 1968
GenrePsykedelisk rock, Rock, Bluesrock
Længde75:47
Spor4 spor (A-side), 5 spor (B-side), 3 spor (Side C[1]), 4 spor (Side D[2]) Rediger på Wikidata
SprogEngelsk Rediger på Wikidata
UdgiverTrack, Reprise
ProducerJimi Hendrix
the Jimi Hendrix Experience-kronologi
← Forrige
Axis: Bold as Love
(1967)
Electric Ladyland Næste
Smash Hits (Opsamling 1969) →
Singler fra Electric Ladyland
  1. "All Along the Watchtower/Burning of the Midnight Lamp (USA)[3]"
    Udsendt: 1968 (USA)
  2. "Crosstown Traffic/Gypsy Eyes"
    Udsendt: 1968
  3. "Voodoo Child (Slight Return)/All Along the Watchtower[4]"
    Udsendt: 1970
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Electric Ladyland er det tredje og sidste album med The Jimi Hendrix Experience, udsendt i august 1968 som dobbelt-lp. Indspilningen betegner en udvikling i bandets karriere, bl.a. pga. udvidelsen med en gruppe af gæstemusikere, som Hendrix kalder "friends and passengers". Manageren Chas Chandler stolede ikke meget på Hendrix' evner til at styre indspilningen, og han trak sig, formentlig ud fra et forretningsmæssigt synspunkt, tilbage fra projektet. Det gav plads for eksperimenter med forskellige instrumenter, bl.a. orgel (Stevie Winwood og Mike Finnegan), piano (Al Kooper) og blæseinstrumenter (Freddie Smith). Hendrix selv opfattede disse musikeres medvirken som en form for anerkendelse, og han påskønnede det, da han – besynderligt nok – tvivlede på sine egne evner.

Noel Redding var ikke tilfreds med denne udvidelse af Experience, ligesom han syntes, at indspilningerne var for lange.

"Der var tonsvis af mennesker i studiet; man kunne knap bevæge sig. Det var et fest, ikke en pladeoptagelse", har Redding udtalt.

Han dannede et nyt band, Fat Mattress og fandt det vanskeligt at fuldføre sit engagement med Experience, Derfor spillede Hendrix selv mange af basgangene på Electric Ladyland.[5] Det blev begyndelsen på den konflikt, som førte til Experiences opløsning, officielt i juni 1969.

En af konsekvenserne af Chandlers brud med Hendrix var, at skæringerne blev væsentligt længere end tidligere og dermed ikke var særligt velegnede til de singleudgivelser, Chandler krævede. Resultatet er en plade, hvor dele af materialet ikke har en bærende melodi, mest tydeligt på "1983 – A Merman I Should Turn To Be". Samtidig indeholder albummet to af de mest kendte og melodiøse bidrag fra The Experience: "Voodoo Child (Slight Return)" og Bob Dylans "All Along the Watchtower". Dele af materialet er optaget live i studiet, og det bl.a. betyder, at "Still Raining Still Dreaming" indeholder en passage, hvor Jimi hoster.

  1. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ B -side i Storbritannien; "Long Hot Summer Night"
  4. ^ Maxisingle incl. Hey Joe
  5. ^ Heatley 2009, s. 102.

Developed by StudentB