For fiskefamilien Electrophoridae, se elektrisk ål
En elektrofor er en enkel manuel elektrisk generator, som anvender en slags kondensator til at producere elektrostatisk ladning via processenelektrostatisk induktion. Den første version blev opfundet i 1762 af den svenske professor Johan Carl Wilcke,[1][2][3]
og den italienske videnskabsmand Alessandro Volta forbedrede og populariserede apparatet i 1775,[4]
og bliver nogle gange forkert krediteret som ophavsmand for opfindelsen.[5][6]
Ordet elektrofor blev lavet af Volta fra græsk ήλεκτρον ('elektron') - og ϕέρω ('phero'), der betyder 'electricitetsbærer'.[7]
^For information om Wilcke's research af elektroforen, se:
Joh. Carl Wilcke (1762) "Ytterligare rön och försök om contraira electriciteterne vid laddningen och därtil hörande delar" Kongliga Svenska Vetenskaps Academiens Handlingar, vol. 23 , pp. 206-229Arkiveret 31. december 2015 hos Wayback Machine, 245-266. Gentrykt på tysk som: Joh. Carl Wilcke (1765) "Fernere Untersuchung von den entgegengesetzten Elecktricitäten bei der Ladung und den dazu gehörenden Theilen", Der Königliche schwedischen Akademie der Wissenschaften, Abhandlungen aus der Naturlehre, … , vol. 24, pp. 213-235, 253-274.
J.L. Heilbron, Electricity in the 17th and 18th centuries: A study of early modern physics (Berkeley, California: University of California Press, 1979), pp. 418 - 419Arkiveret 7. januar 2014 hos Wayback Machine.
^Jones, Thomas B. (juli 2007). "Electrophorus and accessories". Thomas B. Jones website. University of Rochester. Arkiveret fra originalen 16. december 2007. Hentet 27. december 2007.