I elektronikken er en mikser, blandingstrin eller blander et elektronisk kredsløb, der bogstaveligt talt matematisk ganger (blander) 2 indgangssignaler.
De to indgangssignaler har i simple idealiserede anvendelser hver sin frekvens, hvoraf det ene signal normalt har "stor" amplitude. I praksis indeholder det ene indgangssignal en kontinuert funktion af frekvenser, vis energiindhold hovedsageligt er i en eller flere bærebølger med hver deres modulationssidebånd og det andet indgangssignal indeholder også en kontinuert funktion af frekvenser, vis energiindhold hovedsageligt er på en frekvens.
Blandingen eller miksningen sker over en eller flere ulineære komponenter som f.eks. dioder, bipolare transistorer eller FETs, som sammensættes og forspændes, så de samlet mere eller mindre simulerer matematisk multiplikation.
En mikser anvendes bl.a. i nogle radioforsatser til at nedblande eller opblande det modtagne signal med en lokaloscillator til en mellemfrekvens efter superheterodynprincippet.
Enkelte blanderkredsløb undertrykker de to input-signalers frekvenser, bl.a. dobbeltbalanceret mikser (latticeblander), der hovedsageligt som output har sum og differens.