Indenfor filosofi, systemteori, videnskab og kunst er emergens processen hvorved større entiteter, helheder, mønstre og regulariteter opstår gennem vekselvirkning mellem mindre eller simplere entiteter, selvom disse ikke selv udviser eller besidder sådanne egenskaber.
Emergens er central i teorier af integrationsniveauer og af komplekse systemer. Fx bliver fænomenet liv studeret i biologi almindeligvis opfatter som et emergent egenskab af interagerende molekyler, som studeres i kemi - og molekylers fænomener skyldes interaktioner mellem elementarpartikler, som igen modelleres i partikelfysik. Neurobiologiske fænomener bliver ofte opfattet som grundlag for psykologiske fænomener, som økonomiske fænomener derfor baserer sig på.
Indenfor filosofi refererer emergens typisk til emergentisme. Næsten alle former for emergentisme omfatter en form for epistemisk eller ontologisk irreducibilitet til de lavere niveauer.[1]
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Wong