Emmanuel Macron | |
---|---|
Frankrigs præsident | |
Nuværende | |
Overtaget embede 14. maj 2017 | |
Premierminister | Édouard Philippe (2017-2020) Jean Castex (2020-2022) Élisabeth Borne (2022-2024) |
Valgt ved | Præsidentvalget 2017 |
Foregående | François Hollande |
Andorras samfyrste | |
Nuværende | |
Overtaget embede 14. maj 2017 Sammen med Joan Enric Vives Sicília (biskoppen af Urgell) | |
Premierminister | Antoni Martí |
Repræsentant | Jean-Pierre Hugues |
Foregående | François Hollande |
Formand og grundlægger af En Marche! | |
Embedsperiode 6. april 2016 – 8. maj 2017 | |
Foregående | Parti etableret |
Efterfulgt af | Catherine Barbaroux (fungerende) Christophe Castaner |
Minister for økonomi, industri og digitale forhold | |
Embedsperiode 26. august 2014 – 30. august 2016 | |
Premierminister | Manuel Valls |
Del af | Regeringen Valls II |
Foregående | Arnaud Montebourg |
Efterfulgt af | Michel Sapin |
Vicegeneralsekretær for præsidentens stab | |
Embedsperiode 15. maj 2012 – 15. juli 2014 Sammen med Nicolas Revel | |
Præsident | François Hollande |
Foregående | Jean Castex |
Efterfulgt af | Laurence Boone |
Personlige detaljer | |
Født | Emmanuel Jean-Michel Frédéric Macron 21. december 1977 (46 år) Amiens, Frankrig |
Nationalitet | Franskmand |
Politisk parti | Parti Socialiste (2006–2009) Uafhængig (2009–2016) En Marche! (2016–i dag) |
Højde | 1,73 m[1] |
Ægtefælle(r) | Brigitte Trogneux (g. 2007) |
Forældre | Jean-Michel Macron og Françoise Noguès |
Mor | Françoise Noguès |
Far | Jean-Michel Macron |
Søskende | Estelle Macron, Laurent Macron |
Slægtninge | Tiphaine Auzière (steddatter), Laurence Auzière-Jourdan (steddatter), Sébastien Auzière (stedsøn) |
Bopæl | Élyséepalæet Le Touquet |
Uddannelsessted | Université Paris-Nanterre Sciences Po École nationale d'administration |
Beskæftigelse | Embedsmand Bankmand |
Medlem af | commission pour la libération de la croissance française, French-American Foundation - France |
Arbejdsgiver | Rothschild & Cie (2008-2012) |
Religion | Agnosticisme |
Udmærkelser | Den Italienske Republiks Fortjenesteorden *Storkors af Æreslegionen (2017) *Elfenbenskysten Nationalorden *Riddare av Serafimerorden (2024) *Kommandør af Order of the British Empire (2014) *Cross of the Seven Arms[2] (2024) *Serafimerordenen *Storkors af Den Nationale Fortjenstorden (2017) *Order of the British Empire *Den Nederlandske Løves Orden *Karlsprisen (2018) *Nil-ordenen *Storkors af Frelserens Orden (2017) *Storofficer af Sydkorsordenen (2012) *Republikkens orden *Sheik Zayeds orden *Storkors med kæde af Finlands Hvide Roses Orden (2018) *Senegals Løve-ordenen *Leopoldordenen *Storkorset af Senegals Løve-ordenen (2018) *Fortjenstordenen *Republikkens Orden (2024) *Bath-ordenen *Ridder af Elefantordenen (2018) *Time 100 (2018) *Frelserens Orden *Mugunghwa-ordenen *Ordre National du Mérite *Concours général (1994) *Sydkorsordenen *Den Aztekiske Ørns Orden *Nassauske Gyldne Løves Husorden *Finlands Hvide Roses Orden |
Underskrift | |
Links | |
Emmanuel Macrons hjemmeside | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Ridder af Elefantordenen 2018 |
Emmanuel Macron (født 21. december 1977 i Amiens) er en fransk politiker og præsident i Frankrig siden den 14. maj 2017. Han har tidligere i sin karriere været embedsmand og arbejdet i en investeringsbank. Han studerede filosofi ved Université Paris-Nanterre og gik på Science Po (Statskundskab) i Paris, inden han søgte optagelse på den franske eliteskole École nationale d'administration (ENA), hvorfra han dimitterede i 2004. Han var derefter ansat som embedsmand (generalinspektør – inspecteur général) i det franske finanstilsyn Inspection générale des finances (IGF). Siden skiftede han til det private erhvervsliv, hvor han i perioden 2008-2012 var ansat i investeringsbanken Rothschild & Cie Banque.
Macron tiltrådte i 2012 en stilling som økonomisk rådgiver for François Hollande i dennes første regering. I 2014 blev han udnævnt til Minister for økonomi, industri og digitale forhold i premierminster Manuel Valls' anden regering.[3] Her lykkedes det ham at gennemføre en række virksomhedsvenlige reformer. Han trådte tilbage fra posten i august 2016[4] for at indlede sin valgkampagne frem mod præsidentvalget i 2017.[5] I november 2016 erklærede Macron, at han ville opstille som kandidat for den politiske bevægelse En Marche! (Fremad), som han havde grundlagt i april samme år. Macron fik i valgets første runde den 23. april 2017 24 % af stemmerne og dermed flest blandt de opstillede kandidater. Dermed gik han videre til anden valgrunde, hvor han mødte Marine Le Pen fra Front National (FN). Valget blev afholdt den 7. maj, her fik Macron 66 % af de gyldige stemmer. Han overtog officielt præsidentposten efter François Hollande den 14. maj 2017.[6]