| Emmerik Jensen | |
|---|---|
| Født | 15. maj 1922  |
| Død | 5. august 1972 (50 år) Schweiz |
| Far | Johannes V. Jensen |
| Søskende | Villum Jensen, Jens Jensen |
| Barn | Hans Ulrik |
| Familie | Thit Jensen (tante), Ragna Rask-Nielsen (kusine) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Frederiksberg Gymnasium, Københavns Universitet |
| Beskæftigelse | Professor (fra 1969), læge |
| Arbejdsgiver | Københavns Universitet |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Emmerik Jensen (født 15. maj 1922, død 5. august 1972 i Schweiz) var en dansk læge og professor.
Emmerik Jensen var yngste søn og efternøler af forfatteren Johannes V. Jensen og dermed ud af Jensen-familien fra Farsø. Han blev født omkring tidspunktet hvor faren udgav bogen Cimbrernes Tog, og bogen dedikerede Johannes V. Jensen til sønnen.[1] Emmerik Jensens ældre brødre var Villum Jensen og den senere kredslæge Jens Jensen. Fra sin ungdom kendte han Eva Bendix og Aage Bohr.[2] Emmerik Jensen gik på Frederiksberg Gymnasium,[3] bestod den medicinske embedseksamen omkring 1949,[4] og kom i praktik i Thisted.[5][6] I en årrække virkede Emmerik Jensen ved Rigshospitalet som prosektor, og var i følge Leif Nedergaard en vellidt lektor i patologisk anatomi.[6] Han blev udnævnt til professor i patologisk anatomi ved Københavns Universitets lægevidenskabelige fakultet den 1. marts 1969.[7] En studerende beskrev ham senere som "den patologiske anatomis ungdomsfriske kvindeglade John F. Kennedy type".[8]
Fra 1958 stammer bogen Studies on the Hormonal Regulation of the Mouse Hair Cycle.[9]
Emmerik Jensen døde tragisk ved en bjergbestigningsulykke som blot 50-årig. Med sin sygeplejerskekæreste[10] var han taget til de schweiziske bjerge. Under en bestigning mistede den unge pige fodfæstet og trak dem begge i døden. Ulykken blev rapporteret i Ekstra Bladet.[6] Før sit endelige havde han i 1954 deltaget i den dansk-norske grønlandsekspedition til Staunings Alper.[11] Emmerik Jensen var en aktiv sportsmand i andre grene end bjergbestigning. Han deltog kort i bestyrelsesarbejdet for B93,[12] hvor han spillede tennis.[13]
Det Kongelige Bibliotek er i besiddelse af flere fotografier af Johannes V. Jensen og den unge Emmerik sammen.[14] Efter farens død deltog Emmerik Jensen i flere mindehøjtidligheder for faren, en norsk mindefest i 1965 holdt på Ekeberg hovedgård[15] og til indvielsen den 20. januar 1972 af en rekonstruktion af Johannes V. Jensens arbejdsværelse på Nationalmuseet.[16] Hans søn er saxofonisten Hans Ulrik.[17]
- ^ Johannes V. Jensen (1922). Cimbrernes Tog. Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag.
- ^ Eva Bendix. Man siger tak.
- ^ Hans Hvass (1973), Små Johannes V. Jensen bemærkninger, København: Rosenkilde og Bagger, s. 19, Wikidata Q109123342
- ^ Nedergaard (1993). Side 603.
- ^ Leif Nedergaard (1993). Johannes V. Jensen: Liv og Forfatterskab. C.A. Reitzels Forlag. ISBN 87-7421-842-5.
- ^ a b c Nedergaard (1993), side 607.
- ^ "Årbog for Københavns Universitet 1968-1969": 126. Arkiveret fra originalen 13. maj 2019. Hentet 13. maj 2019.
{{cite journal}}: Cite journal kræver|journal=(hjælp) - ^ Leif Sestof (2014). "Anden dels teoretiske fag. Sluteksamen". MedicinerOrganisationernes Kommunikationsorgan. 47 (11).
- ^ "Domusmedicabiblioteket.dk". Arkiveret fra originalen 2. marts 2016. Hentet 18. februar 2016.
- ^ Bibliopaten (8. oktober 2004). "Hartvig Frisch med og uden hoved (4)". Politiken. Arkiveret fra originalen 2. marts 2016. Hentet 18. februar 2016.
- ^ Erik Hof (1955). "Den dansk-norske grønlandsekspedition til Staunings Alper 1964". Tidsskriftet Grønland. Arkiveret fra originalen 11. juli 2020. Hentet 18. februar 2016.
- ^ "Oktober/November 1969. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov". Arkiveret fra originalen 30. januar 2016. Hentet 18. februar 2016.
- ^ "September/Oktober 1972. Medlemsblad. Redaktør: Leif Milwertz". Arkiveret fra originalen 30. oktober 2013. Hentet 18. februar 2016.
- ^ Eksempler:
- Johannes V. Jensen holder sønnen Emmerik Jensen op ved siden af en portrætbuste forestillende Emmerik Arkiveret 3. marts 2016 hos Wayback Machine
- Johannes V. Jensen og Emmerik Jensen Arkiveret 1. marts 2016 hos Wayback Machine
- Johannes V. Jensen med sønnen Emmerik Arkiveret 1. marts 2016 hos Wayback Machine
- ^ "Nobelprisvinner Johannes V. Jensen og Ekeberg". Netavisen. 9. juni 2009. Arkiveret fra originalen 25. februar 2016. Hentet 18. februar 2016.
- ^ Nedergaard (1993). sider 586.
- ^ Birgitte Rahbek (3. januar 2013). "»Han var verdensmester - det bliver jeg nok ikke«". Berlingske. Arkiveret fra originalen 4. maj 2016. Hentet 2. april 2016.