Enoch Powell

Enoch Powell
MBE
Skyggeforsvarsminister
Embedsperiode
7. juli 1965 – 21. april 1968
ForegåendePeter Thorneycroft
Efterfulgt afReginald Maudling
Sundhedsminister
Embedsperiode
27. juli 1960 – 18. oktober 1963
ForegåendeReginald Maudling
Efterfulgt afAnthony Barber
Medlem af Parlamentet for South Down
Embedsperiode
10. oktober 1974 – 18. maj 1987
ForegåendeLawrence Orr
Efterfulgt afEddie McGrady
Medlem af Parlamentet for Wolverhampton South West
Embedsperiode
23. februar 1950 – 8. februar 1974
ForegåendeValgkreds oprettet
Efterfulgt afNicholas Budgen
Personlige detaljer
Født16. juni 1912
Birmingham, England, Storbritannien
Død8. februar 1998 (85 år)
London, England, Storbritannien
DødsårsagParkinsons sygdom
GravstedWarwickshire
Fulde navnJohn Enoch Powell
NationalitetStorbritannien Storbritannien
Politisk partiUlster Unionist Party, Konservative Parti
Ægtefælle(r)Pamela Wilson (g. 1952)
Børn2
Uddannelses­stedTrinity College
BeskæftigelsePolitiker
ReligionDen anglikanske kirke
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

John Enoch Powell, MBE (født d. 16. juni 1912, død d. 8. februar 1998) var en britisk politiker, som var medlem af det britiske underhus, først for det Konservative Parti mellem 1950-74, og derefter for Ulster Unionist Party mellem 1974-87. Før han blev politiker, arbejdede han med at undervise i oldtidskundskab, og skrev i løbet af sin karriere flere bøger, både om oldtidskundskab og om politiske emner. Han tjente også i 2. verdenskrig som del af den britiske efterretningstjeneste.

Powell er mest kendt for en tale, som han holdte i Birmingham ved et møde for lokalafdelingen af det Konservative Parti i West Midlands den 20. april 1968, som er blevet kendt som 'Rivers of Blood'-talen. Talen kritiserede indvandring til Storbritannien fra Commonwealth-landene, og spåede, at hvis indvandring til Storbritannien fortsatte som den gjorde nu, så ville der i fremtiden være store etniske konflikter mellem de lokale og de tilflyttede.[1] Talen gik imod partilinjen på spørgsmålet, og som resultat ledte det til, at den konservative formand Edward Heath fyrede Powell fra sit skyggekabinet.[2] Trods dette, så viste meningsmålinger og andre støtteerklæringer som breve fra vælgere, at Powells holdninger var populære blandt en stor del af befolkningen.[3]

  1. ^ Heffer 2014, s. 457-61
  2. ^ Heffer 2014, s. 465-68
  3. ^ Crines et al., s. 87

Developed by StudentB