Erik Plovpenning | |
---|---|
Konge af Danmark og de Venders | |
Kroning | 30. maj 1232 |
Regerede | Medkonge: 30. maj 1232 – 28. marts 1241 Enekonge: 28. marts 1241 – 10. august 1250 |
Forgænger | Valdemar Sejr |
Regent | Erik 4. Plovpenning |
Efterfølger | Abel af Danmark |
Ægtefælle | Jutta af Sachsen |
Børn | Christoffer af Danmark Knud af Danmark Sophia af Danmark Ingeborg af Danmark Jutta af Danmark Agnes af Danmark |
Hus | Jellingdynastiet |
Far | Valdemar 2. Sejr |
Mor | Berengária af Portugal |
Født | 1216 |
Død | 10. august 1250 |
Hvilested | 1258 Skt. Bendts Kirke i Ringsted |
Erik Plovpenning (Erik 4.), (1216 – 10. august 1250[1]) var konge af Danmark fra 1241 til 1250. Han var søn af Valdemar 2. Sejr og dennes anden hustru Berengária af Portugal. Hans regeringstid var præget af konflikter og borgerkrig med hans brødre.[2]