| Erstatningsansvarsloven | |
|---|---|
 | |
| Dansk lovgivning | |
| Lang titel: | Lov om erstatningsansvar |
| Type: | Lov |
| Nummer: | 228 |
| År: | 1984 |
| Ressort: | Justitsministeriet |
| Datoer | |
| Vedtaget: | 16. maj 1984 |
| Stadfæstet: | 23. maj 1984 |
| Status: Gældende | |
| Lovens gang gennem Folketinget | |
| Læs loven på Retsinformation.dk | |
Erstatningsansvarsloven (forkortet EAL), formelt Lov om erstatningsansvar, er en dansk lov, der regulerer visse forhold omkring erstatningsansvar, særligt omkring udmålingen af erstatningskravet. Den første lov blev vedtaget i 1984.[1]
Loven bestemmer ikke hvornår man kan drage en skadevolder til ansvar ved at rejse et erstatningskrav. Reglerne i erstatningsansvarsloven forudsætter blot at de almindelige betingelser for erstatningsansvar er til stede.
Loven fastslår, at det er muligt at kræve erstatning for to kategorier af skader:
- Personskade: Udgifter til behandling, svie og smerte, varige mén, tab af erhvervsevne samt dødsfald
- Økonomiske skader: Tabt arbejdsfortjeneste og skader på ejendele.
Erstatningsansvarsloven fastlægger desuden hvordan kravene om erstatning skal udmåles, ligesom den indeholder nogle bestemmelser om nedsættelse eller bortfald af erstatningsansvar. Loven er ændret i 1997, hvor vilkår for umyndige og sindssyge personers erstatningsansvar er indføjet samt i 2001, hvor der blev lavet en række ændringer i loven, som forbedrer den skadedes retsstilling. I 2003 blev der givet mulighed for at tilkende godtgørelse til efterladte til ofre, der er døde som følge af grov uagtsomhed eller fortsætlige handlinger.
Af EAL § 20 fremgår det, at staten og kommunerne er selvforsikrer.[2]
- ^ side 375 i Bo von Eyben & Helle Isager: Lærebog i erstatningsret. 9. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4308-0
- ^ Retsinformation