Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2016) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Eukaryota | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Overdomæne | Biota |
Domæne | Eukaryota |
Riger | |
Animalia (Dyr)
Fungi (Svampe)
Plantae (Planter)
Chromista (Stramenopila)
Protista (Protister) | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Eukaryoter (af græsk eu god, ægte + karyon nød, kerne) er biologiske organismer, hvis celler indeholder en eller flere cellekerner[2] – i modsætning til prokaryoter. Ud over cellekernen indeholder en eukaryot celle andre organeller, hvor de vigtigste er det endoplasmatiske reticulum, golgiapparatet, cytoskelet, mitokondrier, evt. grønkorn (kloroplaster) og fimrehår (flageller/cilier).
Eukaryoter har typisk en diameter på 10-100 μm. Der findes exceptionelt store enkeltcellede eukaryoter med mange cellekerner på op til 20 cm i diameter; fx Xenophyophore, som lever på havbunden.[1]
Eukaryoter udgør et af de tre biologiske domæner, mens prokaryoterne udgør de to andre: bakterier og arkæer.