Europamesterskabet i fodbold 1980 var det sjette EM i fodbold arrangeret af UEFA. Turneringen blev afholdt i to faser – først en kvalifikation, hvorfra syv hold gik videre til slutrunden sammen med det direkte kvalificerede værtsland, Italien. Slutrunden blev spillet i Italien i perioden 11. – 22. juni 1980.
Der var første gang at slutrunden havde deltagelse af otte hold, og der var også den første slutrunde, hvor værtslandet var udpeget inden kvalifikationen startede og dermed var direkte kvalificeret, uden at skulle spille kvalifikationskampe. Indtil da var værtslandet først blevet udpeget efter kvalifikationen, og slutrunderne havde kun haft deltagelse af fire hold og bestod kun af semifinalerne, bronzekampen og finalen.
Slutrunden fremkaldte ikke megen entusiasme fra tilskuere og tv-seere. Tilskuertallene var generelt lave, pånær i Italiens kampe, og mange hold spillede defensivt, hvilket gav en lang række kedelige kampe. Hooliganisme, der allerede var en stigende problem i 1970'erne, kom igen i overskrifterne i forbindelse med den indledende gruppekamp mellem England og Belgien, hvor politiet måtte anvende tåregas mod tilskuere, hvilket forsinkede kampens start.
De eneste lyspunkter var en ny generation af vesttyske stjerner som Hans-Peter Briegel, Horst Hrubesch, Hansi Müller og Karl-Heinz Rummenigge, og den inspirerede indsats af et offensivt indstillet belgisk hold (med de kommende stjerner Jan Ceulemans, Eric Gerets, Jean-Marie Pfaff og Erwin Vandenbergh), som uventet nåede finalen, hvor de dog tabte til Vesttyskland med 2-1. Horst Hrubesch scorede sejrsmålet for tyskerne to minutter før tid.