Europeada er navnet på europamesterskabet i fodbold for europæiske nationale mindretal. Den første Europeada fandt sted i sommeren 2008 i Schweiz som optakt til det officielle europamesterskab i fodbold 2008. Den anden Europeada fandt sted hos sorberne i Lausitz/Tyskland i juni 2012 parallel med det officielle fodbold-EM i nabolandet Polen. Europeada 2016 blev spillet i Sydtyrol i Italien - parallel med det officielle fodbold-EM i nabolandet Frankrig, Europeada 2020/2022 fandt sted hos slovenerne i Kärnten/Østrig. Europeada 2024 fandt sted i det dansk-tyske grænseland i Nord- og Sydslesvig - parallel med det officielle fodbold-EM 2024 i Tyskland.
Mesterskabet arrangeres af den europæiske mindretalsunion FUEN og det respektive mindretal, som er vært for turneringen. Målet er at styrke sammenholdet blandt de europæiske mindretal, og at sætte fokus på mindretallenes kulturelle problemer. Europeadaen er på den måde med til at synliggøre de autoktone mindretal og folkegrupper i Europa.
Turneringerne fandt sted i: