Fagot |
---|
{{{billedtekst}}} |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fagotten er et træblæserinstrument. Den er dobbeltrørbladet ligesom oboen. Den er udviklet i det 18. århundrede af et instrument der hedder dulcian.
Fagotten er træblæsernes bas og har været populær i kunstmusikken siden barokken. Der har været forsøg på at skabe en fagotfamilie, men udover kontrafagotten har dette været en fiasko. Dog har fagottinoen, som klinger i F, de senere år haft fremgang eftersom det er nemmere for børn at starte i en tidlig alder da fagotinoen er en "mini-fagot" som kun er ca. halvt så stor som den traditionelle fagot.
Fagottens ambitus er normalt fra B1 til e2, hvilket gør den til den klart dybeste træblæser. Sammenlignet hermed kan klarinetten, der kan komme næstdybest, komme ned på et lille e der ligger en duodecim over B1.
Fagotten bruges mest i kammermusik fx blæserkvintetten eller i symfoniorkestre og knap så meget som soloinstrument.