Fairey Firefly | |
---|---|
FAA Fairey Firefly FR.1 i camouflage fra sidst i 2. verdenskrig | |
Rolle | Hangarskibsbaseret jager |
Oprindelsesland | Britisk |
Fabrikant | Fairey Aviation Company, Ltd. |
Første flyvning | 22. december 1941 |
Introduktion | 1943 |
Ophørte tjeneste | 1956 (Royal Navy) |
Primære brugere | Royal Navy Royal Australian Navy Royal Canadian Navy Flyvevåbnet |
Produceret | 1941–1955 |
Antal bygget | 1.702 |
Fairey Firefly var et britisk 2.verdenskrigs-æra hangarskibsbaseret jagerfly og ASW-fly i tjeneste ved Fleet Air Arm (FAA). Dets flyveegenskaber og ildkraft var forgængeren Fairey Fulmar overlegen, men den trådte først i tjeneste henimod slutningen af krigen. Designet ud fra det daværende FAA-koncept for et tosædet rekognoscerings- og jagerfly, var piloten og navigatøren/våbenofficeren placeret i hvert sit cockpit. Firefly var solidt, langtrækkende og omgængeligt i den daglige rutine på et hangarskib, selv om en enlig motor i et tungt flystel i nogen grad hæmmede flyets ydeevne.
Under anden verdenskrig tjente Fairey Firefly som jagerfly for flåden, men i efterkrigstiden hvor flyet var bagud for mere moderne jetfly, blev Firefly benyttet i andre roller som f.eks angreb på jordmål eller anti-ubådskrigsførelse, og forblev dermed en af hjørnestenene for FAA indtil midt i 1950'erne. Britiske og australske fly opererede mod jordmål under Koreakrigen, baseret på forskellige hangarskibe. Flyet var i fremmed tjeneste ved Australiens, Canadas, Indiens og Hollands respektive flåders flyvetjenester, Hollands udførte enkelte jordmålsangreb i det daværende Hollandsk Ny Guinea så sent som i 1962.
I Danmark gjorde flyet knap så eksotisk tjeneste: det blev brugt til at slæbe skydemål.[1]