Falklandskrigen | |||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
To Sea Harriers udfører Vertical Landing. Denne flytype deltog for første gang i kamphandlinger under Falklandskrigen. |
|||||||||||
|
|||||||||||
Parter | |||||||||||
Argentina | Storbritannien |
||||||||||
Ledere | |||||||||||
Præsident Leopoldo F. Galtieri C. Udenrigsminister Dr. N. Costa Mendez Viceadmiral Juan J. Lombardo Brigadegeneral Ernesto H. Crespo Brigadegeneral Mario B. Menéndez | Premierminister Margaret H. Thatcher Udenrigsminister Francis L. Pym Admiral Sir John D. E. Fieldhouse Kontreadmiral John F. "Sandy" Woodward Generalmajor Jeremy Moore |
||||||||||
Tab | |||||||||||
Personel: 649 dræbte (herunder 16 civile søfolk) | Personel: 258 dræbte (herunder 8 kinesiske søfolk og 3 civile falklændere)[1] |
||||||||||
Se mere om tab her |
Falklandskrigen var en uerklæret krig mellem Argentina og Storbritannien om herredømmet over Falklandsøerne i den sydlige del af Atlanterhavet. Kampene fandt sted mellem 2. april og 14. juni 1982. I Argentina omtales kamphandlingerne som Guerra del Atlántico Sur. Den væbnede konflikt begyndte med et argentinsk overraskelsesangreb. Siden generobrede briterne øerne, som, i overensstemmelse med beboernes ønske, forblev under britisk overhøjhed. I Argentina medførte afslutningen af krigen militærjuntaens fald og genindførelsen af demokrati. I Storbritannien sikrede den militære sejr Margaret Thatcher genvalg ved det ordinære parlamentsvalg i 1983. Som følge af krigen undgik Royal Navy massive nedskæringer, som ellers var planlagt, inden krigen brød ud.