Fastelavn er en fest, der oprindeligt blev afholdt om aftenen inden kirkens faste, der begynder askeonsdag i den syvende uge før påskedag. Forinden blev der spist, festet og afholdt forskellige konkurrencer og lege. Festen blev med tiden udvidet til at omfatte de tre dage op til askeonsdag; flæskesøndag, flæskemandag og hvide tirsdag ("hvide", fordi man fik mælkemad med fastelavnsboller). Fastelavn var en del af karneval, der blev afholdt tre til otte dage før askeonsdag.[1][2]
Skikken har formentlig sin oprindelse i før-kristne vinter- og nytårsskikke, herunder frugtbarhedsskikke, i Europa og den nære orient.[2]
Fastelavn var en fest for voksne, men i dag er fastelavn primært en fest for børnene, der kan klæde sig ud og slå katten af tønden.