Fenol (af græsk phainein = "lyse", "skinne" + ‑ol),[1] phenol, karbol, hydroxybenzen eller karbolsyre[2] er et farveløst krystallinsk stof med den kemiske formel C6H5OH.[2] Fenols smeltepunkt ligger på omkring 41-43 °C og kogepunktet omkring 182 °C.[3] Det er ikke en ægte alkohol, da hydroxylgruppen er bundet til et umættet kulstofatom. Selv om fenol mangler en karboxylgruppe (-COOH), optræder det som en svag syre, eftersom fenolmolekylet har en tendens til at fraspalte H+ionen fra hydroxylgruppen.[kilde mangler]