Fiktiv kraft

I fysikken er en fiktiv kraft (visse steder kaldet inertikraft) en kraft, som indføres for at beskrive bevægelsen af et legeme, når det betragtes i et koordinatsystem, der ikke er et inertialsystem – et ikke-inertialsystem. Fiktive kræfter optræder ikke, når den samme bevægelse beskrives i et inertialsystem.

I klassisk fysik beskrives bevægelsen af legemer med Newtons love. Imidlertid er det der karakteriserer et ikke-inertialsystem, at Newtons love ikke gælder, men netop ved at indføre fiktive kræfter kan man korrigere for, at det betragtede system ikke er inertialt, og dermed muliggøres anvendelsen af Newtons love. Det er dog vigtigt at bemærke, at de fiktive kræfter ikke er rigtige kræfter; der er ikke noget fysisk, der forårsager dem, og man kan derfor sige, at de fiktive kræfter kun repræsenterer et fortolkningsredskab. De skyldes ikke noget andet legeme, men alene systemets acceleration.

Men fiktive kræfter skal ikke forstås som en "fiktion". Man mærker dem jo. Men det er kun, når vi beskriver bevægelsen set fra det accelererede system (en bus som accelererer, en elevator som accelererer, en karrusel som roterer etc.), at vi "oplever" disse kræfter. Her må vi tage den fiktive kraft med i vore beregninger. Så det er kun for Newtons love, at disse kræfter er "fiktive". For Newtons love gælder, som sagt, ikke her i et accelereret system. Så i den forstand, ift. definitionen af en kraft ifølge Newtons love, er disse kræfter fiktive. Man kan også kalde fiktive kræfter for ikke-Newtonske kræfter. Fiktive kræfter har dog en vigtig lighed med gravitationskraften. De er proportionale med legemets masse. (se f.eks. Jens Martin Knudsen: Elements of Newtonian Mechanics 3. ed., Springer 2002, side 108).